The War On Drugs foldede drømmenes faner ud i Vega

The War On Drugs berusende opdatering af den amerikanske heartland rock tog sig usædvanlig godt ud i Store Vega onsdag aften.

Adam Granduciel i front for The War On Drugs i Store Vega onsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Det kunne næsten ikke have været mere på kornet, da amerikanske The War On Drugs sparkede deres Store Vega-koncert i gang med »An Ocean In Between The Waves«. En sang der mere end nogen anden i deres lille men ualmindelig stærke katalog rejser sig fra det helt stille til et brusende klimaks. Over syv minutter opbyggedes et nærmest ustoppeligt momentum i takt med at nye lag af guitarer foldede sig ud ovenpå det metronomisk pumpende rytmespor.

Denne konstant opadgående kurve har på mange måder også kendetegnet The War On Drugs’ karriere. Kunstnerisk såvel som popularitetsmæssigt. Parallelt med udgivelsen af gruppens tre hidtidige plader har de herhjemme bevæget sig fra Loppen over Lille Vega til nu omsider at kunne melde alt udsolgt i Store Vega.

Hvor de virkelig hører hjemme. For den større scene klædte i den grad frontmand Adam Granduciel og hans fem bandkumpaners svært berusende møde mellem amerikansk heartland rock og krautrocket motorik-fremdrift. Her var plads til at folde drømmenes faner ud. Plads til at nyde musikken i det helt rette bredspektrede format.

Velkommen i klubben

Og så hjælper det bestemt også på det, at den langhårede stener Granduciel er vokset med opgaven. Han er stadig ikke den store indpisker, men han hvilede til gengæld i sin rolle som koncertens midtpunkt. Hans vrængende Dylan-fraseringer sad lige i skabet og blev leveret med usvigelig sikkerhed. Når han da ikke lige lod fingrene glide ud på endnu en episk strengeekskursion på hans forvrængede og perfekt rumklangssovsede Les Paul-guitar.

Højdepunkter var der nok af. Fra en helt overdådigt smuk »Eyes To The Wind« over en energisk sparkende »Baby Missiles« til den svimle Springsteen-opdatering »Burning«. Men det giver egentlig ikke så meget mening at fremhæve nogle numre frem for andre. For groft sagt, så spillede The War On Drugs den samme sang i to timer. Så uniform er æstetikken. Men det er heldigvis en forbandet god sang.

Og vel lurer Dylan, Springsteen og Petty i kulissen. Men denne aften beviste The War On Drugs, at niveauet efterhånden er så højt, at der ikke længere bør være risiko for, at de tre giganter ringer og siger, at de vil have deres lyd tilbage.

Efter Vega-koncerten burde beskeden snarere lyde: »Velkommen i klubben, Granduciel.«

Hvad: The War On Drugs
Hvor: Store Vega, onsdag