For tre år siden blev republikken Sydsudan skabt. Landet ligger i Østafrika med lande som Uganda, Kenya og Den Centralafrikanske Republik som naboer.
Vi er et sted i verden, som, de vestlige lande synes, er vigtigt på grund af olie og andre råstoffer, men samtidig virker det som et sted, der sagt på populært dansk er uden for lands lov og ret.
Østrigske Hubert Sauper går ikke af vejen for at kaste sig ud i selv de største og mest uafgrænsede emner, og i tilfældet Sydsudan er han formentlig ude, hvor ingen kan bunde. Han bruger fugleperspektiv og frøperspektiv og alt muligt andet midt imellem de to ekstreme kameraindstillinger for at komme tæt på en forklaring på landets problemer, men det er svært at vinkle stoffet.
Olie og religion er to af ingredienserne, men resten af historien er tåget.
Folk fra Kina står for olieboringerne, talende Bibler, der kører på solenergi, kastes i grams, og så vrimler det med en broget skare af lykkeriddere, hvoraf mange mener, at de hjælper landet.
»Landet har desperat brug for hjælp, men man skal ikke være flov over samtidig at tjene penge på situationen,« som en af dem siger. Han ser selv ret velnæret ud.
Inden man kommer for godt i gang med at skyde på de vestlige forretningsmænd, er det dog en god idé at se nærmere på Saupers metoder.
Instruktøren har hele tiden kameraet på skulderen, og man mærker, at han i mange scener er ude i en omgang skjult kamera. Blot uden særligt skarpe journalistiske spørgsmål, og derfor står den brede vifte af mistænkeliggørende scener ret svagt i længden.
Sauper skyder på alt og alle, men hvor filmen gerne vil være provokerende og udfordrende, bliver den for det meste blot ufokuseret og forvirrende.
Der er ingen tvivl om, at landet Sydsudan er i krise, men når ikke stoffet er vinklet eller følges af særligt meget fakta, får instruktøren ikke skabt den identifikation, der skal til, så vi får lyst til at hjælpe. Derfor ender »We Come as Friends« for det meste som en omgang mistænkeliggørende gøgl uden substans.
Hvad: »We Come as Friends«.
Hvem: Instruktør: Hubert Sauper.
Hvor: Vises i Cinemateket i København til og med 19. november.
