Som ung leder man efter sin identitet, og som voksen har man fundet den. Helt så enkelt er det naturligvis ikke – ved man nogensinde, hvem man er? I litteraturen er den slags historier ikke desto mindre hyppigt forekommende.
På tysk kaldes det en Bildungsroman, og sådan én er Stefanie de Velascos »Tigermælk«, hvor den 14-årige fortæller Nini er midt i sit livs sommer i et glohedt Berlin. Sammen med veninden Jameelah driver hun rundt i byen på en måde, som man kun kan, inden de voksne for alvor har påvirket ens moralske kompas.
De smårapser, drikker sig fulde i et eget hjemmelavet mix, som de kalder »tigermælk« – skolemælk, mangojuice, Mariacron-sprut – og går heller ikke af vejen for prostitution.
De sidste ville de nu ikke kalde det. De har nemlig ikke sex med de mere eller mindre suspekte mænd på Kurfürstendam for pengenes skyld, men for at høste erfaringer. Hvordan sætter man eksempelvis et rødt kondom på med munden? På den måde forsøger de at ruste sig, til de møder den helt rigtige dreng, og netop foreningen af hårdhed og sødme er et af de fine, meget troværdige træk ved »Tigermælk«, der var nomineret til den prestigiøse Foreign Fiction Prize.
Forslået men morsom
En anden kvalitet ved romanen er, at man som læser aldrig får ondt at de to piger, præcis som de aldrig har ondt af sig selv. Der er ellers ikke meget idyl over deres hjem. Ninis mor foretager sig ikke andet end at ligge apatisk på sofaen, mens lillesøsteren stjæler alkohol fra skabet, og faren, ja, han er forsvundet ud af det socialrealistiske billede.
Hos Jamee-lah, der synes at være en forfatter in spe, er problemerne af en anden karakter. Hendes familie er flygtninge fra Irak, hvor hendes far og bror blev dræbt, og hun lever i konstant frygt for at blive sendt ud af landet. At få dét brev fra myndighederne, der kan ødelægge alt.
På den måde er smerten og uroen vævet ind i historien, Nini fortæller uden hverken overblik eller dybere menneskeforståelse, for sådan er det at være 14: Verden er en vrimmel af tegn, man ikke har erfaring til at aflæse. Heller ikke når ens bedste veninde er bange for at måtte rejse, eller når man overværer et mord, sådan som Nini og Jameelah gør det.
Mordet bliver også den reelle forandringsfaktor for de to piger, der så gerne vil forberede sig på voksenlivet. Sammen bærer de en mørk hemmelighed mellem sig, men gør det på vidt forskellige måder, og det er ved at ødelægge deres venskab.
»Tigermælk« er en forslået, men også morsom roman om de slag og den smerte, der måske i højere grad end lykken og latteren former os som mennesker. Om mislydene i »Tigermælk« så skyldes oversættelsen eller Stefanie de Valasco selv, det er uvist. Men det er altså svært at forestille sig en 14-årig pige i dag sige »Knyt sylten«, og det er også frustrerende, at de sammensatte ord i romanen ofte er delt i to. »Cornetto is«, »Converse sko«, Franz Schneider bog« og så videre.
Men det lever man med. Fordi Nini og Jameelah virker så rigtige. Af kød og blod. Og forvirring.
Titel: Tigermælk. Forfatter: Stefanie de Velasco. Oversætter: Maj Westerfeld. Sider: 284. Pris: 300 kr. Forlag: Batzer & Co.
