Sød musik opstår

»Da hun forsvandt« er en fint fortalt fortælling om en ung mands grænseløse kærlighed til en ungdomskæreste, han mistede og pludselig møder igen.

Gayle Forman sætter scenen i romantisk newyorkerscenografi i romanen »Da hun forsvandt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Selv de mindste historier kan blive til store fortællinger, hvis de finder vej gennem en dygtig forfatters pen. Det banale kan blive indsigtsfuldt, det platte poetisk, og selv når det gælder en lettilgængelig roman for unge og lidt ældre, kan det lette forvandle sig til litterær tyngde.

Sådan er det med amerikanske Gayle Formans »Da hun forsvandt«, der er en fortsættelse af romanen og senere filmen »Hvis jeg bliver«. Tiden er en anden, synsvinklen er skiftet fra Mia til Adam, rammerne er ændret, men kærlighedshistorien om de to unge mennesker er om ikke identisk så parallel på sin egen meget smertefulde og smukke måde.

Meget er sket i den tidslomme på tre år, som er gået mellem første og andet bind, og både Mia og Adam har fået nye liv, der på overfladen ser ud til at fungere på bedste vis. De lever deres karrieredrømme ud, han er blevet en verdenskendt rockmusiker, hun har netop taget afsæt til en verdensomspændende turné som cellist.

Men bag facaderne ser der anderledes mistrøstigt ud. Adam forsøger at holde sammen på sig selv og sit opfarende temperament ved at lægge afstand til resten af bandet og så vidt muligt undgå større menneskemængder og andre potentielle fan-forsamlinger. Mia klarer sig psykisk bedre, måske fordi hun har lukket mere eller mindre ned for sorgen over tabet af sin familie, forældrene og lillebroren, der blev dræbt i en bilulykke tre-fire år forinden – og over tabet af Adam, som hun brød med for at slippe for hans medlidenhed.

Poetiske kæder af indsigt

De to møder hinanden, da han en sen eftermiddag forsøger at få tiden til at gå i New York, inden han den følgende dag skal mødes med resten af bandet i London. Han opdager tilfældigt, at Mia giver koncert i Carnegie Hall, og beslutter sig for at gå ind og høre hende.

Kendt som han er, får Mia nys om, at han er til stede blandt publikum, og hun sender bud efter ham. Gensynet er kejtet, men ud af det kluntede og halvkiksede spirer gemte følelser og erkendelser frem, og det ender med, at de to tilbringer det følgende døgn med at genlære hinanden at kende.

Det er muligt, at NYCs skyline vokser ind i himlen, men træerne gør ikke, ej heller tilværelsens lykkelige lethed. Adams indre er i oprør, han er både såret, sårbar og i den syvende himmel, og det, der kunne ligne en romantisk hyrdetime, er snarere en eksistentiel rejse.

Og det er her, at Forman brillerer som forfatter. Med simple kneb og spidsfindige poetiske redskaber dissekerer hun den menneskelige psyke via to sårede unge menneskers virvar af følelser.

Hun skriver i korte kontante sætninger, der, sat på rad og række som perler på en snor, bliver til poetiske kæder af indsigt, drama og humor. Lad så være, at scenen er sat med hipstere og kendisser og romantisk newyorkerscenografi, og at handlingen sikkert i filmisk gengivelse bliver lige så hollywoodsk pæn og poleret som forgængeren. Det må så være (endnu) et argument for, at bøger skal læses og ikke ses i biografen.

Titel: Da hun forsvandt. Forfatter: Gayle Forman. Oversætter: Charlotte A.E. Glahn. Sider: 221. Pris: 150 kr. Forlag: Gyldendal.