For at sikre din og min retssikkerhed er det væsentligt, at vi har adgang til - og forstår - lovene. Professor Jens Evald fra Aarhus Universitet, der har skrevet flere bøger om emnet og undervist i retshistorie, forklarer, at det handler om tilgængelighed for borgerne, for der skal være fri adgang til al lovgivning, ligesom alle domstolenes afgørelser skal være tilgængelige.
Men ud over at give adgang til informationen, skal retsstaten også sørge for at lovgivningen er skrevet i et sprog, der som udgangspunkt giver borgerne mulighed for at læse og forstå reglerne.
»Idealet om, at borgerne skal kunne læse og forstå alle love, er uopnåeligt. Der er dog visse områder, hvor det er nødvendigt, for eksempel i straffeloven,« siger Jens Evald og peger på, at forudsigeligheden og stabiliteten er under pres. I hvert fald inden for særlige områder.
Omskiftelig lovgivning kan skabe usikkerhed
En del af borgernes retssikkerhed handler netop om forudsigelighed og stabilitet, og det rykker ved billedet, hvis lovgivningen er omskiftelig, eller der ofte bliver indført ny lovgivning.
»Hvis vi har retsområder, hvor reglerne ændrer sig i en uendelighed, så bliver det umuligt for borgerne at forudsige deres retsstilling. Inden for områder som landbrug og skat kommer der nye regler hvert eller hvert andet år,« siger Jens Evald og peger på, at der alene i 2019 var 179 nye love eller ændringer af ældre love og bekendtgørelser vedrørende landbruget.
Som redaktør for Karnovs Tidsskrift for Landbrugsret (TfL) udarbejder han fire gange om året en oversigt over ny lovgivning til brug for advokater og konsulenter, der arbejder med området.
I den anden ende af spektret ligger eksempelvis lovgivning om køb og indgåelse af aftaler, hvor der kun er sket få ændringer gennem de seneste 100 år. Ifølge Jens Evald er det et eksempel på, hvordan de mindre regulerede områder oftere er lovgivning, der omhandler forholdet mellem borgere indbyrdes, i modsætning til lovgivning, der regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder og borgerne, eksempelvis skattelovgivning.
Bevidst brud med retssikkerhedsprincip
Ny lovgivning træder normalt i kraft efter offentliggørelse i Lovtidende, men visse skattelove, der har til formål at forhindre spekulation, virker med tilbagevirkende kraft, fra det tidspunkt, lovforslaget bliver fremsat i Folketinget.
Jens Evald, professor ved Aarhus Universitet »Hvis vi har retsområder, hvor reglerne ændrer sig i en uendelighed, så bliver det umuligt for borgerne at forudsige deres retsstilling«
Dermed er skattelovgivningen et område, hvor lovgivningsmagten afviger fra princippet om ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft.
»Det er ikke et princip, der er grundlovsfæstet, som man ser det i Norge, men det følger af god lovgivningsskik. Det er ganske enkelt for at være sikker på, der ikke er nogen, der udnytter hullerne frem til den nye lovgivning træder i kraft,« forklarer Jens Evald.
Et godt juridisk filter
Selvom det er retsstatens opgave at sikre borgernes retssikkerhed, spiller både politikeres enkeltsager, medierne og borgerne også en aktiv rolle på godt og ondt. Et eksempel er den omdiskuterede knivlov, der i 2008 trak overskrifter og gav anledning til heftig debat, fordi lovgivning ikke virkede efter hensigten.
»Vi kan blive udfordret på retssikkerheden, når der bliver lavet »hovsa-lovgivning«, der er dårligt udført. I dette tilfælde viste loven sig at være alt for vidtgående, og ramte folk, man slet ikke havde i tankerne, da man behandlede loven,« siger Jens Evald om skærpelsen af våbenloven, som kom på tale efter et drabeligt knivoverfald i nattelivet i København i 2008.
Her endte Højesteret, der ellers udelukkende arbejder med principielle sager (sager, som vil få betydning for andre), med at spille en afgørende rolle for at inddæmme problemet med lovgivningen, og sætte retningen for fremtidige domme.
»Selvom der var mulighed for at straffe hårdt, undlod Højesteret at gøre det. At være udfordret på retssikkerheden er normalt ikke et stort problem i Danmark, men det sker fra tid til anden, og med knivloven viste Højesteret sig at være et rigtig godt juridisk filter,« siger Jens Evald.
