I tiden op til 2. verdenskrig blev en politisk aktivist taget i at telefonaflytte et politisk parti i Danmark. Selvom telefonen for længst var opfundet, var det blot et fåtal af danskerne, der havde den luksus at kunne ringe, og telefonaflytning havde endnu ikke fundet vej til straffelovens paragraffer. Derfor måtte politianklageren lede efter muligheder for at bringe sagen for retten under bestemmelser om brevhemmelighed.
»Det er et godt eksempel på, hvordan ny teknik sprænger gamle rammer i vores lovgivning, og vi derfor efterfølgende må tilpasse den. I dette tilfælde vurderede domstolene dog, at telefonaflytning kunne falde ind under bestemmelsen om brevhemmelighed,« fortæller den erfarne forsvarsadvokat Michael Bjørn Hansen, der for nylig har været forsvarer i 18 af de såkaldte Umbrellasager om deling af krænkende indhold på sociale medier, samt undervist i strafferet og skatteret på Københavns Universitet.
Siden sagen om telefonaflytning fra før 2. verdenskrig er der kommet et væld af ny teknologi på markedet, og blandt andet selvkørende biler, biler uden rat og elløbehjul er nogle af de områder, der har udfordret eksisterende lovgivning.
Lovgivning, der formede samfundet
Det er dog ikke kun teknologi, der har givet anledning til tilpasninger. Både under 1. og 2. verdenskrig vedtog Rigsdagen love, der skulle afbøde den sociale elendighed, og krigene ændrede grundlæggende forestillingerne om statens reguleringsopgaver.
På den måde har lovgivningen i høj grad været med til at forme det samfund, vi har i dag. Der skulle en stærk lovgivningsmagt til i 60’erne og 70’erne for at grundlægge den moderne velfærdsstat. Det krævede en fordelingspolitik med stor grad af økonomisk lighed, for at få samfundet til at flytte sig.
Michael Bjørn Hansen, forsvarsadvokat »På strafferetsområdet har vi adskillige domme, der ligger meget langt tilbage, men stadig danner præcedens«
Derfor blev der lavet gennemgribende ændringer i skattereglerne, efter de ifølge Michael Bjørn Hansen havde levet et relativt stille liv siden den store skattereform i 1903. Denne er stadig grundlaget for nutidens skattelovgivning.
»Ske, hvad der vil-dommen« fra 1918
Men selvom dansk lovgivning med god grund er foranderlig, er der også mange love og domme, der ligger årtier tilbage og med god grund danner præcedens for, hvordan retssystemet arbejder i dag.
Ugeskrift for Retsvæsen er en central kilde til det, og Michael Bjørn Hansen bruger den og flere andre tidsskrifter i sit arbejde inden for både skatteret og strafferet.
»På strafferetsområdet har vi adskillige domme, der ligger meget langt tilbage, men stadig danner præcedens,« siger han og peger som eksempel på »Ske, hvad der vil-dommen«, som er helt tilbage fra 1918, men stadig danner grundlag for retspraksis i dag.
I sagen var en snedker tiltalt for brandstiftelse, efter at hans stråtækte hus, hvor han både havde værksted, brændeskur og bolig med sin hustru og børn, var brændt ned til grunden. Snedkeren forklarede, at han på gerningstidspunktet var i en »fortvivlet og nedtrykt sindsstemning«, da hans kone over en periode havde været ham utro. Manden stod i brændehuset og tændte sin pibe, og smed derefter tændstikken bag sig i brændehuset, hvor der lå spåner og savsmuld på gulvet, og sagde »ske, hvad der vil«. Uden at se sig tilbage, forlod han stedet.
Snedkeren forklarede i retten, at han var indforstået med, at det kunne gå til begge sider i forhold til, at der kunne opstå brand, men at han ikke var rigtig bevidst om, hvad han gjorde. Retten fandt, at han havde det fornødne forsæt og dømte således snedkeren for brandstiftelse.
Dommen danner den dag i dag grundlag for forsæt ved lovovertrædelser. Man kan altså ikke - som snedkeren i »ske, hvad der vil-dommen« - påstå, at man ikke er ansvarlig for konsekvenserne af en handling, fordi »det er op til de højere magter« at afgøre, om der skulle opstå brand eller ej.
»Praksis på dette område er lagt fast for mange år siden, og det er ikke noget, der sidenhen har været behov for at ændre på,« forklarer Michael Bjørn Hansen om de historiske domme, som naturligt stadig har deres berettigelse i nutidens retssystem.
