De stepper, springer, snurrer og smiler. De banker på alt, der kan bankes på. Sparker med strakte, velformede ben, så grydelågene smælder. Kurrer hen over herligt rytmisk-raspende bølgeblik i en blanding af stomp og stunt. Det hele til George Gershwins hidsende, pulserende »I Got Rhytm«, det store, festlige slutnummer lige inden pausen i Det Ny Teaters musical »Crazy for You«.
Så kører den velolierede musicalmaskine for fulde omdrejninger i en næsten surrealistisk, overgiven flimren af menneskelig energiudfoldelse og danseglæde. Det er det, der er det vidunderlige ved musicalgenren, når den er bedst. Hvorfor gør de det? Fordi de kan. Det er dette overskud – fordi de kan – en musical skal tage sin næring af. Det er denne sejrssikre tro på musikken, glæden og øjeblikkets fryd, den skal leve af. Det gør Det Ny Teaters seneste, kæmpe nostalgitrip af en musical, når den er bedst. Og det er den stort set hele tiden.
Historien? Den skal vi ikke dvæle meget ved. »Crazy for You« er en opdatering af temaer fra Gershwins egen musical »Girl Crazy«, men nyskrevet i 1992 som en undskyldning for at passe så mange Gershwin-hits som muligt ind i en fortællemæssig ramme: Den om den forkælede playboy der under depressionen sendes til Dead Rock, Nevada, for at begære det lokale teater konkurs, men som naturligvis ender med at sætte et show op med sig selv og den lokale pige, han har forelsket sig i, i hovedrollerne.
De helt rigtige til opgaven
Og nu vi taler om hovedroller: Skal man spille »Crazy for You«, skal man have de helt rigtige til opgaven, for her er klicheen om, at man skal kunne synge, danse og spille teater samtidig altafgørende.
Silas Holst får sin hidtil største udfordring i en musical. Han har vores sympati og viser sig at have noget at have den i: Danse kan han selvsagt. Men han klarer resten med elan, fin stemme, en overraskende god replik og fornemmelse for komisk timing. Lad så være, at hans runde almindelighed godt kan tåle lidt mere af den triumferende vilje til at bemægtige sig scenens midtpunkt, en musicalstjerne skal lyse af. Det kommer med sikkerheden. En flot arbejdssejr.
Og Julie Steincke har lige præcis det ekshibitionistiske talent, en musical fordrer. Hun er stensikkert effektiv i alt, hun gør, fra dansen til de toner, hun slynger ud i teatret med centrifugalkraft. Her forlenet med en sødme, der klæder hende. Begge er de båret flot oppe af et knalddygtigt ensemble, der til sidste mand perfekt udfylder deres plads i maskineriet med loyal tilstedeværelse.
Jo, det klæder teatret at have inviteret Thomas Bendixen inden for som personinstruktør sammen med Michael Lindvad – Bendixen har sans for scenisk præcision, det stilrent udsøgte, gode scenebilleder og den rollekarakteristik, som indimellem har flimret lidt på Københavns store musicalscene.
Det gør den ikke her, hvor ikke mindst de store ensemblenumre får et liv og en elegance, som er et krav, men absolut ikke et let et at indfri. Endelig: Det er næsten trivielt at sige det, men Det Ny Teater går aldrig ned på udstyr. Det er meget muligt, at »Crazy for You« har ligget opmagasineret et eller andet sted de seneste 15 år, men det er ikke til at se. Sådan stritter fjerene, sådan glimter pailletterne, sådan ruller dukketeaterkulisserne i overstørrelse ind og ud ad scenen. Hvorfor? Fordi de kan. Og så ikke flere ord. Lad os danse.
Hvad: »Crazy for You«.
Hvem: Musik og sangtekster: George og Ira Gershwin. Oversættelse: Klaus Lynggaard og Fini Høstrup. Manuskript: Ken Ludwig. Iscenesættelse: Thomas Bendixen og Michael Lindvad. Koreografi: Lisa Kent, genskabt af Hayley Franks Høier. Musikalsk ledelse: Per Engström. Scenografi: The Crazy Company.
Hvor: Det Ny Teater til 1. december.
