Sådan har vi ikke fået ham før. Og så på 97 minutter. På Bellevue Teatret lover man at føre os ind i Shakespeares samlede værker og ud igen på lidt over halvanden time.
Den gemytlige spøg er importeret fra London, hvor den har været en langtidsholdbar succes – hele tiden bygget ud, lavet om, revitaliseret.
Og ganske vist er danskernes forhold til Shakespeare måske nok lidt mere sporadisk end mange englænderes, men det gør sådan set ikke så meget. For ikke at sige: Ikke en pind. Strengt taget mere spex, sjov og spas end Shakespeare, altså.
Gamle William er måske nok afsættet for det hele, men hans stykker – de kan jo som bekendt bruges til hvad som helst – bliver mest af alt anvendt som undskyldning for en munter og respektløs teaterleg, der ikke mindst fungerer som præsenterbakke for tre stjerner med høj charmefaktor: Iben Hjejle, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen.
De klæder hinanden, har fundet melodien og kan kunsten at få det hele til at se så uanstrengt ud, selv om de anstrenger sig voldsomt i deres stakåndede susen ud og ind af værkerne iført skøre hatte og gakkede gangarter. Fart og tempo er alfa og omega i denne snotdumme og begavede blanding af gakket foredrag, venskabelige stiklerier, teatersport og studenterløjer.
Sjovt nok ligner scenografien Staffan V. Holms anderledes dødseriøse opsætning af »Richard 3.« på Det Kongelige Teater for nogle sæsoner siden. Her var de mange navne, der må lide et grusomt endeligt undervejs i den blodige fortælling, skrevet med kridt for en for en af blive streget over.
Sådan foregår det også her, hvor Shakespeares 37 stykker – eller er det i virkeligheden flere? – streges ud en for en i takt med, at de er blevet behandlet på scenen. Og i Nikolaj Cederholms gesvindte iscenesættelse har Line Knutzon skægt fordansket og aktualiseret – for eksempel når en dybt undrende Nicolaj Kopernikus får læst og påskrevet på svensk (!) for sit politisk ukorrekte nutella-blackface som moren Othello.
Det danske tungemål må give fortabt over for originalsproget i scenen, der demonstrerer, hvordan alle engelske ord, der begynder med bogstaverne kn, blev udtalt med tydeligt k på Shakespeares tid. Skal ses – og høres!
Eller hvad med afslutningen, den seks-en-halv timer lange »Hamlet« i en skarpt forkortet speedversion, der trumfes ved, at det hele køres baglæns.
Når enden er god, som Shakespeare sagde. Men ærgerligt er det bare, at man på Bellevue Teatret har valgt at indlægge en pause i den hæsblæsende sjov. Det tager lidt af den sportspræstation, der må være meningen med det hele.
Pyt. At være eller ikke være sjove, det er sagen. Og dét er stjernetrioen det meste af tiden på Bellevue Teatret.
Hvad: »Shakespeares samlede værker« af Jess Windfield, Adam Long og Daniel Singer.
Hvem: Iscenesættelse: Nikolaj Cederholm. Bearbejdning: Line Knutzon.
Hvor: Bellevue Teatret. Til 15. november.
