Aktiv dødshjælp afføder nye dilemmaer
En lovliggørelse af aktiv dødshjælp vil ikke løse de etiske dilemmaer, der er knyttet til spørgsmålet. For står man i et dilemma, når man har en dødeligt syg patient med et stærkt dødsønske, så står man blot med andre dilemmaer, hvis samfundet giver efter for det ønske, advarer Etisk Råds formand, som finder debatten herhjemme alt for ensidig og personbåren.