Enhedslisten optrapper kampen om dagpenge

Med et nyt beslutningsforslag om at halvere genoptjeningskravet for dagpenge­modtagere vil Enhedslisten udstille, at Socialdemokraterne ifølge støttepartiet reelt er dem, der blokerer for mildere dagpengeregler. Dansk Folkeparti og SF støtter nemlig forslaget – ligesom flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer overvejer at gøre det samme.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) afviser, at beslutningsforslaget skader forhandlingsklimaet frem mod finanslovs­forhandlingerne: »Den logik skal man vist være social­demokrat for at forstå. Vi stiller løbende forslag og gør naturligvis alt, hvad der står i vores magt for at presse regeringen til at løse dagpengeproblemet,« siger hun. Fold sammen
Læs mere