Det er popmusik, der nikker tilbage til dengang, da Orup var genrens mester hinsidan, stedvist kan man også finde mere soulede fodspor, der peger i retning af en anden veteran, Mauro Scocco. Der er gran af Cardigans’ halvfemserår, Håkan Hellströms nullere, og der er elementer, som leder tankerne hen på Robyn.
Men, men... dette sammensurium er blendet sammen og spyttet ud som forrygende, næsten klassik popmusik af næsten tidløs karakter. De elleve sange på »Satan I Gatan« (i sig selv en fantastisk titel) har Veronica Maggio skrevet sammen med kollegerne Christian Walz og Markus Krunegård, og førstnævnte har tillige produceret. Jeg får lyst til at skrive, at det ene sommerhit tager det næste, så mange ørehængere er der på bare lidt mere end en halv times spilletid. Men heldigvis er der ikke bare tale om blåøjede sommerrytmer, for albummet bindes sammen af en rødsort, melankolsk tone. Den er med til at føje en tidløs horisont til Veronica Maggios navn, som i dén grad vil pynte på plakaten til årets Roskilde Festival. Tematisk er der tale om sange, der fra ende til anden kredser om kærlighed.
Åbningsnummeret, som samtidig er titelsangen, rummer hjerteskærende linjer af knust kærlighed: »Jag glömmer aldrig bort vad du gjort/du kan gråta mitt på gatan/men jag glömmer aldrig bort vad du gjort/du får passa dig som satan«. Forrygende, og hvilken nerve i både musikken og i vokalen, der bliver leveret med krop og sjæl. »Mitt hjärta blöder« fortsætter i samma spor.- Nogen stor lyriker er Veronica Maggio egentlig ikke, men der er en uskyld og banalitet i hendes tekster, som virkelig rammer og både godt og grusomt ondt, ikke mindst fordi de underliggende følelser multipliceres tifold af hendes sørgmodige og på mange måder dragende stemme. Mest rent og klart rammer hun papiret i den forrygende uptemposang »Vi Kommer Alltid Ha Paris«:
»Vi kommer alltid ha Paris/den här staden äger vi/den är till för oss och inga andra/under broarna längs Seine/hand i hand igen/men, du är här första gången/superåtta film/du fångar mig på bild, på bild, på bild/du vill föreviga allting och fast jag också vill/så vet jag att vi bara kan försöka och hoppas«.
Hvor smukt og fint, en genistreg på 2.30 min Jeg kunne fortsætte med samme roser om balladen »Alla Mina Låter«. Men nøjes med at konkludere: Verdensklasse Veronica!
