»Should I wax or should I shave? / Be a master or a slave?« spurgte Marie Frank på hittet »Symptom of My Time« tilbage i 1999. Dengang var det ungdommens identitetsskabelse, der figurerede i den danske sangerindes tekster, der vaklede mellem alderssvarende sårbarhed og selvhævdelse.
Ikke alene har den nu 41-årige sangskriver skiftet til modersmålet – hendes perspektiv er også blevet større. Fremfor blot at søge indad, retter Frank synet udad.
Hendes nye album, »Kontinua«, er fyldt med ensomme træer, skyers tunge dråber og vilde hvirvlende vinde. Naturen fungerer som en indgangsvinkel, hvormed Frank ofte undgår kliché-faldgruben og navlepilleriet i beskrivelserne af parforholdets slidarbejde og forlis.
Eksempelvis forbinder titelnummeret januar måneds »trætte sorte slidte jord« med et pars »drøje hug og dyre æresord«. På albummets mest rockede nummer, »Brændte Skuldre«, ændrer Frank på en gammel vending, og resultatet er et bidende omkvæd om at brænde nallerne i en høj(ere) alder: »Brændte skuldre / kærligheden kalder / og det var flot, flot gjort / i så tung en alder«.
Trods albummets fokus på naturen er det dog beskrivelsen af byen i »Smalle Timer«, der tager flest kegler. Med linjer om at »sluge pladsens neon-overskud« og »vække kranerne der blunder« tillader Frank sig selv at syre lidt ud, og flere øjeblikke som disse ville være velkomne.
Den tveæggede tilbageholdenhed
Det samme gør sig også gældende for instrumenteringen på »Kontinua«.
På visse numre betaler Franks tilbageholdenhed sig. Som på »Hvis Ikke Du Sku Ku«, der med sin dystre, fremdrivende bas og mørkt knitrende synths i baggrunden lyder som Franks take på Trent Reznors soundtracks, og som på »Last Goodbye« der mod slutningen inkluderer fine kaskader af lyst klaver.
Derimod bliver det tøffende tempo på »Vend Dig Nu« for godmodigt i længden, og singlen »Ensomt Træ«s traditionelle fingerspil og sangstruktur hverken fornærmer eller indtager synderligt.
På én gang efterlader »Kontinua« indtrykket af en sangskriver, der kan få stort udbytte af »less is more«-tilgangen, men indimellem sliber velkomne knaster og kanter væk.
Hvem: Marie Frank.
Hvad: »Kontinua«, Apron Musik.
