Han er ikke til at komme uden om, den nu 34-årige amerikanske tenorsaxofonist, komponist, arrangør og producer Kamasi Washington. Han formår at gøre jazz til meget mere end en musikgenre, der kun henvender sig til nørder. Han er mand for at gøre op med mange af de gamle traditioner, om end han er en velfunderet musiker, der allerede i 1999 blev vinder af »John Coltrane Music Competition« for fem år senere at medvirke på et album med den sigende titel »Young Jazz Giants«.
Kamazi Washington, der har base i Los Angeles og har været flittig sekundant for markante populærmusikalske kunstnere, har senest været medspiller på rapperen Kendrick Lamars nok så markante album »To Pimp a Butterfly«.
Og her er så hans eget stort anlagte triple-album »The Epic«, som fylder godt i det musikalske landskab. Og, jo, det er ny musik, men dog også på mange måder et originalt opkog af velkendte ingredienser og traditioner. John Coltrane, saxofonisten, som gennem ti år før sin død i 1967 uophørligt formåede at forny jazzen, er helt klart til stede. Men alt det, der kom efter Coltrane, ikke mindst fra den sorte populærmusik, er også til stede hos Kamasi Washington. Han er kort sagt en mand med en stor bagage og en imponerende kreativitet samt en erkendelse af, at succes altid i sidste ende handler om hårdt arbejde.
I en årrække har han sammen med den halve snes musikere, han omgiver sig med på albummet, haft en form for kollektiv, hvilket betyder, at hele holdet ved, hvor de skal hen. Gennem en måned har de været i studiet fra morgen til aften og – sekunderet af et opbud af strygere og korsangere – skabt massevis af musik, som så her er kogt ned til tre timer.
Hårdkogt
Og er det så hårdkogt musik?
Ja, det er det da. Det er nok de færreste, der kan fortære det hele på én gang, men det er også fint. Man får noget for pengene, albummet er – både i CD- og vinyl-format – prismæssigt overkommeligt, og de 17 numre – alle med omkring ti minutters varighed – er mildt sagt intense og handlingsmættede.
Albumtitlen »The Epic« – og de tre pladetitler »The Plan«, »The Glorious Tale« og »The Historic Repetition« – antyder da også, at der er tale om en musikalsk fortælling. Og der lægges godt og repræsentativt ud med »Change of The Guard«, som rummer en solid lydmur og en række fornemme solistiske udfoldelser, der er vidtfavnende uden nogensinde at nærme sig tomgang.
Det gælder ikke mindst hovedpersonen selv. Jo, Kamasi Washington ejer ikke så lidt af John Coltranes tone og spirituelle tilgang til musikken, men han er helt klart sin egen herre, og hans ekspressive ekskursioner er i sjældent grad målrettede og overrumplende.
Han er tillige den gennemgående komponist på albummet, som dog også byder på en fin og funky udgave af den gamle traver »Cherokee« – med den udmærkede sangerinde Patrice Quinn i front – samt på en yderst pompøs ballade-version af Claude Debussys »Clair de Lune«.
Kort sagt – farverig musik, hvor Kamasi Washington ganske effektivt får mindet os om, at jazz i bund og grund er en særlig amerikansk blandingskulturform, hvilket ikke mindst amerikanerne synes at have glemt.
Hvem: Kamasi Washington.
Hvad: »The Epic«. Brainfeeder/Playground.
