Så blev det åbningsaften på The Standard, tre restauranter og en jazzklub, som med sit ambitiøse navn har fundet plads på den københavnske havnefront. Og det var så her, pianisten Niels Lan Doky kunne fejre såvel sin 50-års fødselsdag som sin nye rolle som musikchef. Og dertil var han selvfølgelig manden ved tangenterne.
Ikke uventet var intet overladt til tilfældighederne, ligesom ingen kunne være i tvivl om, at The Standard placerer sig i den eksklusive afdeling af københavnske jazzspillesteder. Et overskueligt og mondænt rum med havneudsigt. Et rødt bagtæppe og en oval scene, som blot er hævet få centimenter, hvilket alt i alt giver den intimitet, som fremmer en musikalsk oplevelse og proces.
På scenen var Niels Lan Dokys faste trio med de to unge stortalenter, bassisten Jonathan Bremer og trommeslageren Niclas Bardeleben, og fra New York havde musikchefen hentet den italienskfødte sangerinde Roberta Gambarini.
Og var man ikke klar over det i forvejen, så stod det da hurtigt klart, at det bestemt ikke var noget dårligt valg. Roberta Gambarini er en dame, som i dén grad kan sit fag, altså ikke bare synge, men også være til stede i rummet og give gode introduktioner til de sange, som hun primært har hentet i den store amerikanske sangbog.
Uakkompagneret lagde hun ud med Cole Porters »So In Love«, med den fuldkomne beherskelse af intonation og volumen, som bare skulle vise sig at være hendes varemærke. Og da hun efterfølgende sammen med trioen kastede sig over »Nobody Else But Me«, »No More Blues« og »On The Sunny Side Of The Street«, fik hun ydermere demonstreret, hvor ubesværet, personligt og charmerende hun kan bevæge sig omkring i alskens af jazzens vokale stilarter.
Ja, undertiden kunne det næsten blive for ekvilibristisk, men heldigvis var Roberta Gambarini også kvinde for at vise en smuk og emotionel side af sig selv, ikke mindst da hun på fransk formidlede Astor Piazzollas melankolske »Oblivion«. Ligeledes spillede hun fint på de lyriske strenge i et »Porgy and Bess«-medley og i Bruno Martinos »Estate«, hvor hun tilmed med sin stemme stod for en imiteret, men yderst begavet, trompetsolo.
Den instrumentale ledsagelse var mildt sagt upåklagelig, og skulle der være en eller anden, som måtte mene, at Niels Lan Doky med sit veludviklede forretningstalent kompenserer for manglende musikalske færdigheder, så var det da nok engang tid til revision. Her oplevede vi ham ikke blot som en fin akkompagnatør, men i høj grad også som en solist, der kunne tage fat i en melodi og bare jonglere – så begavet, så virtuost og så medrivende.
The Standard bryder i øvrigt med alle lokale standarder og kører efter New York-konceptet med to koncerter à 75 minutter pr. aften. Så frem til søndag om en uge vil det blive til i alt 20 koncerter med Roberta Gambarini og den danske trio. Der er grund til at tro på en yderligere forædling af deres fine samspil.
Hvad: Roberta Gambarini & Niels Lan Doky Trio.
Hvor: The Standard, åbningskoncert, torsdag aften.
