Man må tage hatten af for Kanye West. Han er et fænomen uden lige på det nye årtusindes musikscene. Ligeså hadet som elsket. En røvhul af rang. En provo af en anden verden. Udstyret med et massivt ego og galopperende storhedsvanvid. En af hvor tids største celebrities. Og samtidig en af hiphoppens største fornyere med sine grænsesøgende produktioner og rim, der både formår at udfordre kunstnerisk og dominere i toppen af hitlisterne.
På sit sjette album »Yeezus« omskriver den 36-årige Chigaco-rapper igen reglerne for, hvad en mainstream-hiphopkunstner kan tillade sig. Hvor den tre år gamle »My Beautiful Dark Twisted Fantasy« var et spraglet og maximalistisk popværk, der kurtiserede både mainstream, fans og kritikere, er »Yeezus« et langt mere kompromisløst og konfronterende værk.
Her lægger han alle sine dårlige sider og frustrationer til skue. Skriger dem ud. Slipper sin indre narcissist løs og lader ham spejle sig i offentlighedens had/kærlighedsforhold til ham. Og får i samarbejde med et broget kuld af samarbejdspartnere som Daft Punk, Rick Rubin, Frank Ocean og Justin Vernon et vildt fascinerende udtryk ud af anstrengelserne.
Robotter i duel
Særligt albummets første halvdel efterlader denne lytter åndeløs. Lyden er harsk, barsk og benhård. En industriel mareridts-electro, punkteret af udblæste soulsamples og opklippede skrig, der ekkoer i et skurrende mørke.
»I’m On It« åbner med skærende synths og et aggressivt beat, mens Kanye spytter sine vers om at være tilbage på musikscenen. Et forvrænget soulsample overtager i et par takter, inden det igen bliver revet midt over at det oprindelige beats brutale kværnen. For så til sidst at falde helt fra hinanden i hvad der lyder som to robotter i drabelig duel med lyssværd.
Inden man har fået pusten igen, skruer Kanye endnu længere op for blusset med »Black Skinhead«, der buldrer af sted med industrielle stammerytmer og en tekst, der er lige dele blærerøv og race-kommentar. Videre til den vanvittige »I Am A God«, hvor rapperen synes at skifte mellem at forherlige sig selv og sin status, men samtidig synes dybt plaget af den - hvis man da ellers skal lægge noget i de ubehagelige skrig mod slutningen. »Soon as they like you make ’em unlike you, cause kissing people ass is so unlike you«, lyder det kontrære mantra undervejs.
Nye slaver
På den fascinerende »New Slaves« viser Kanye sig fra sin mest politisk konfronterende side. Under skelletale electro-stød, horrorstrygere og forvredne vokalsamples tordner han mod både Amerikas hvide virksomheder og statusorienterede sorte amerikanere, der er slaver af deres egen blinde materialisme. Det kan godt være, at designertøj og guldkæder giver illusionen om velstand og status. Men i virkeligheden er det bare et nyt sæt lænker, som det hvide Amerika bruger til at pacificere den sorte amerikaner.
I den bestræbelse er den modebevidste og styrtende rige Kanye blandt deres stærkeste våben. Men Kanye vil ikke være en del af det. »Fuck you and your corporation, y’all niggas can’t control me,« lyder det harmdirrende, inden sangen bryder ud i en udblæst soul-outro, hvor en autotunet Kanye og Frank Ocean skråler »I can’t loose« i munden på hinanden.
Forvrængede proportioner
På albummets anden halvdel er vi tættere på rapperens velkendte territorier. »Blood On The Leaves« samler f.eks. tråden op fra 2008-albumemt »808s & Heartbreak« med Kanyes autotunede levering og interessante kontrast mellem jazzede klaverakkorder og savtakkede synth-horn.
På tekstsiden går det dog galt, når han sammenstiller grådige ekskoner og stejle hustrubidrag med lynchning af sorte amerikanere i sydstaterne via en sampling af Nina Simones »Strange Fruit«. Den slags proportionsforvrængning er typisk Kanye. Andre steder balancerer teksterne på kanten af det åndssvage. Særligt når han skal beskrive sine slibrige sexeskapader. Og selv om den er god, så kan anden halvdel af albummets desværre ikke helt leve op til første halvdels brutale frontalangreb på lytteren.
Det ændrer dog ikke på, at »Yeezus« er endnu et overrumplende og stærk nyt kapitel i Wests underholdende livsværk i orkanens øje.
Lyt til albummet herunder:
