I marts 2014 smækkede det legendariske musikmagasin Rolling Stone Justin Bieber på forsiden. Billedet viste den canadiske popstjerne i hans bare, tatoverede overkrop, med hånden på eget skridt. »Bad Boy«, lød overskriften.
Biebers straffeattest er nemlig ikke noget ubeskrevet blad. Den har truet med at overskygge hans musik, og hans offentlige fejltrin og mediernes omhyggelige protokolføring af dem hænger også tungt over hans fjerde album »Purpose«. Er det synd for ham, at pressen forfølger ham? Eller er det bare dét (diamantbesatte) kors, Justin »Biebs« Bieber må bære?
Jeg bliver ofte skeptisk, når popstjerner synger om berømmelsens bagside – mest fordi det langt fra er alle, der får emnet til at fremstå fascinerende. Og Bieber er desværre ikke én af dem, der kan løfte opgaven. Tag blot »Life Is Worth Living« med linjerne »They tried to crucify me / I ain’t perfect, won’t deny / My reputation’s on the line / So I’m working on a better me«. I sangen forveksles den enkle, tullende klaverrundgang med stor indføling, og vi har været her før, for eksempel på John Legends »All of Me«. Referencerne til Gud påkalder fortrængte minder om det humørforladte kristne popband The Fray.
En anden sang, »Children«, er ét af i alt fem numre, der er produceret af EDM-kongen Skrillex. Det høres tydeligt, når beatet hidsigt hugger de neonfarvede synths i stykker. Men selv om Bieber også forsøger at hente hip-hop-pondus hjem med features fra Big Sean, Travis Scott og Nas, er det de luftige, umiddelbare popsingler »What Do You Mean?« og »Sorry«, der trækker stikkene hjem. Især sidstnævntes dancehall-rytmer, raslende percussion og blikagtige synthblæsere stjæler effektivt opmærksomheden fra Biebers vokal, der ikke besidder mange særegne præg i klang eller fraseringer.
Bieber-volumen
»Purpose« indeholder 13 sange, og blandt albummets flertallige deluxe-udgaver kan man finde en version med hele 23 (!). Måske er det et ønske om at mætte markedet med Bieber-volumen, der får pladeselskabet til at udsende så meget materiale? I øvrigt er flere af bonusnumrene – som ofte med pop, r’n’b og hip-hop-udgivelser – af højere kvalitet end de »officielle« albumnumre.
Man kan mene, hvad man vil, om Biebers opførsel. Det, han virkelig burde kigge efter i sømmene, er den overfyldte trackliste.
Hvem: Justin Bieber
Hvad: »Purpose«, Universal
