Cæcilie Trier er tydeligvis en musiker, der ikke kan sættes i bås.
Tidligere har hun turneret som cellist med det danske indie-rock band Choir of Young Believers og stået i front for kollektiv-projektet Chimes & Bells, og hendes første solo-udgivelse som CTM var ep’en »Variations«, der gav plads til både 80er-poppens synth-signaturer og klassiske indflydelser. På opfølgeren, »Suite For a Young Girl«, er det den klassiske musik og rytmiske genrer som hip-hop og electronica, der blandes.
Cæcilie Triers stemme er dog det første, man hæfter sig ved. Den mørke, sørgmodige klang, men også evnen til at slå krøller på ordene og vride stavelserne for alt, de har. Især på det andet nummer, »The Way a Mouth is a Mouth«, trækker Trier på Balkan-traditioner i vokalen, der smidigt triller op og ned ad tonegangen.
Selv om Cæcilie Trier besidder en stemme, der igen og igen forbløffer med dens evne til at få så meget følelse ud af så få ord, lader selve ordene dog lidt tilbage at ønske. »The way a mouth is a mouth / In this way if in as a mouth if in as a mouth where, if in as a mouth where and / there / Believe they have the water too«, synger Trier på førnævnte.
Hvem er »they«? Hvorfor skal man tro, at de også har vandet? Og hvilket vand? Islandsk luksus-vand på flaske? Vand fra oversvømmelser? Fra kummen?
Teksterne er ofte temmelig uigennemtrængelige og virker, som om de hurtigt er kradset ned.
Ruskes ud af drømmetågen
Heldigvis er Trier ikke blot velsignet med en dragende stemme. Hun er også en komponist, der ikke er bange for at udfordre rammetænkning af klassisk og rytmisk musik.
På den smukke single »Cézanne« svæver et sælsomt sample rundt, som var det forvirret over at være stjålet fra en tåget rappers album. Også den Chip og Chap-lignende vokalmanipulerede stemme, der ligger lige under Triers, vidner om hip-hop genrens indflydelse. Men en skæv, dissonant klaverakkord bryder den overjordiske stemming og rusker én ud af drømmetågen.
Mod slutningen finder Trier også plads til et kort sæt. Af tennislyde, vel at mærke, der lyder, som om de er indspillet mod muren. Den hjemmelavede sports-percussion fortsætter på »La Mer« og sørger for at give kontrast til cello og/eller harpe, der lægger florlette, men dystre toner til instrumenteringen.
Også på »Escorted the Road« viser Trier villighed til at lade kompositionen vakle lidt. Både guitar og klaver prøver sig forsigtigt frem og snubler indimellem over hinanden. Det hele står ikke og falder med, om tonerne slås præcist an på taktslaget. Der er plads til at falde igennem på elegant vis.
Hvem: CTM.
Hvad: Suite For a Young Girl, Tambourhinoceros.
