TV On The Radio har altid haft meget mere kørende for sig end dit gennemsnitlige buzzband fra hipster-højborgen Brooklyn i New York City. Deres hovedværker »Return To Cookie Mountain« (2006) og »Dear Science« (2008) var lyden af unikke sammenstød mellem artrock, punk, støj, soul, funk og doowop, der i deres bedste stunder blev løftet helt op i skyerne af sangerne Tunde Adebimpe og Kyp Malones hylende sjæleudkrængninger og lydarkitekt Dave Siteks mættede, zeppeliner-tunge produktioner.
Dengang fremstod de som et af de frækkeste dyr i skoven af Brooklyn-bands. Men nu hvor de er klar med deres femte album, »Seeds«, ser landskabet noget anderledes ud. Det før så hippe Brooklyn har udviklet sig til lidt af en parodi på sig selv, mens den tilknyttede indierockscene endegyldigt er blevet opslugt af mainstreamen. Og TV On The Radio? Ja, de har for længst rykket teltpælene op og er flyttet til Los Angeles.
Men hvor de ydre omstændigheder har ændret sig omkring bandet, ja, så lyder de på »Seeds« stadig umiskendeligt meget som sig selv. Omend i en revitaliseret udgave. Og det er egentlig ikke så lidt overraskende set i lyset af, at sidst vi hørte fra dem, var det med deres svageste album hidtil i form af »Nine Types Of Light« fra 2011. Og ikke mindst af at gruppens bassist Gerard Smith døde på tragisk vis af lungekræft kort efter, pladen udkom.
På »Seeds« tager de revanche ved at lave deres mest ukueligt optimistiske samling sange hidtil. »Everything’s gonna be okay,« gentager Tunde Adebimpe indfølt over afslutningen på »Trouble«. Måske netop som en reaktion på at have mistet en af deres nære venner alt for tidligt. Linjen er i hvert fald symptomatisk for et album, der kredser om at holde fast i håbet, når alt falder fra hinanden. Om at skyde brystet frem og turde tro på kærligheden. Om at sige til sig selv, at det hele nok skal gå, selv om man ved, at intet varer evigt.
Færre rundskæverter
Det er opløftende sager, der på lydsiden matches af en samling alsidige sange, der både rocker hårdt, svæver flot og rører dybt i TV On The Radios stilfulde møder mellem pulserende electropop, kraut-rockede beats, kølig new wave og digitalt forsirede guitarbredsider. Hele vejen formidabelt sunget af Tunde Adebimpe i front.
Hvor de på de første par plader lød som et band, der altid var på vej, lyder de nu mere som et band, der er nået frem. Og befinder sig godt der, hvor de er. Der bliver taget knap så mange chancer, og det betyder færre rundskæverter, men også færre af de helt store overraskelser.
Hvad, vi så til gengæld får, er et bundsolidt, umanerligt vellydende album. Hvor bandet har skruet en anelse op for poppen uden at tabe deres rødder i artrocken af syne. Og som på trods af de mange flotte overflader først for alvor viser sin sande styrke efter flere gennemlytninger. En lille triumf af et comeback.
Hvem: TV On The Radio. Hvad: »Seeds«, Harvest/Universal.
