»I’d never kill or eat an animal/And I never would destroy this planet I’m on/Well, what do you think I am?/A man?«
Man behøver blot at lytte til de sidste linjer i sangen »I’m Not A Man« for at vide, hvem der er tilbage med et nyt album.
Morrissey har aldrig været en kunstner med noget højt abstraktionsniveau, men kompenserer mere end rigeligt for det i kraft af sin direkte »no bullshit«-retorik – bedst når den er tilsat en tænderskærende vrede og rigelige mængder af fnysende spydig sarkasme.
Og den finder man skam også masser af på det nye album »World Peace Is None Of Your Business«, der samtidig er titlen på første skæring. Et nummer der helt i Morrisseys ånd hudfletter magtelitens manglende lyst og evner til at løse verdens problemer og dens ignorance over for det folk, der forsøger at råbe den op.
Og sådan fortsætter det med eksempelvis førnævnte »I’m Not A Man«, der kredser om Morrisseys evige mantra: Kampen mod alverdens kødspisere.
Men uagtet alle de gode intentioner så bliver man en kende træt af at få serveret den samme ret igen og igen. Ganske vist er den på dette album anrettet en smule anderledes end tidligere, men menukortet er mere eller mindre det samme som lige siden »Viva Hate«, og det må man som Morrissey-fan nok belave sig på blot vil fortsætte.
Heldigvis er der så udgivelser, der musikalsk og i vrede og patos hæver sig op af dyndet. »You Are The Quarry« er nu tiende år efter udgivelsen stadig en af mine absolutte yndlingsplader fra den britiske scene.
Desværre når »World Peace Is None Of Your Business« ikke tilnærmelsesvist op på niveau med nogle af Morrisseys store værker. Dertil står albummet – trods vreden – slet ikke stærkt nok musikalsk set.
Morrisseys stemme er bedst i ren rocklyd
Ganske vist er der opløftende momenter. Som den tungt rockende »Neal Cassady Drops Dead« og »Kick The Bride Down The Aisle«, der med kirkeorgel, dommedagstrommer, klokker og harpe mejsler sig ind i bevidstheden, men alt for ofte er der trukket i bremsen og givet for megen plads til den akustiske guitar og spansk folklore som på »The Bullfighter Dies« og korsang og orgellir på »Earth Is The Loneliest Planet«.
Det klæder bare ikke Morrisseys karakteristiske vokal med alt for mange trompetfanfarer, håndklap og kastagnetter. Den står bedst til til den rene britiske rocklyd, og den er der for lidt af på det nye album.
I hvert fald hvis man lytter til den originale version, for »World Peace Is None Of Your Business« fås også i en deluxe-udgave med en række ekstranumre. Heriblandt nummeret »Scandinavia«, hvor Morrissey giver et håndfast skulderklap til os. »I’d be so happy to die in Scandinavia«, som udgangsreplikken lyder, og en større anerkendelse kan man næppe vride ud af en mand og en musiker som Morrissey.
Så hvis du trods dette albums åbenlyse svagheder bare trænger til et skud patos og en opsang fra en mester på netop det felt, så invester i den store deluxe-pakke.
Hvem: Morrissey.
Hvad: »World Peace Is None Of Your Business«, Universal Music.
