Japansk og dansk i fornemt favntag

Overbevisende og øjenåbnende sammenstilling af japansk og dansk kunsthåndværk på udstillingen »Learning From Japan« peger raffineret på inspiration og fordybelse.

Snorre Stephensen: Bakke af teaktræ og formica med porcelæn til japansk måltid. 1984. Foto: Designmuseum Danmark Fold sammen
Læs mere

Det er in at smyge sig i en kimono med klare former. Og vi dækker ofte bord med små skåle. Men det går dybere. Danske kunstneres og kunsthåndværkeres interesse for japansk kunsthåndværk og farvetræsnit har dybe rødder – og der kommer stadig nye spirer.

Det kan man nu forvisse sig om på den fint komponerede og alt andet end højtråbende udstilling »Learning From Japan« på Designmuseum Danmark, der bygger på Mirjam Gelfer-Jørgensens monumentale og væsentlige værk: »Japanisme på dansk« (2013).

De smukke farvetræsnit og natur­motiverne, der indgår på udstillingen, bringer tanken hen på den store betydning, japansk kunst har haft for impressionistisk og symbolistisk kunst i Europa. Claude Monet var en stærkt passioneret samler af japanske tryk. De gav den franske maler inspiration til udformningen af den elskede have med den hvide bro og til malerierne med åkander og iris.

Når Designmuseum Danmark nu har fokus på de stærke forbindelsestråde mellem japansk og dansk kunsthåndværk, er det, fordi japanismen var en væsentlig forudsætning for dansk modernisme i det 20. århundrede. Der går en linje fra enkelheden i japansk kunst til kunsthåndværk i Danmark. Det har vist sig at være en uafbrudt fascination, og dansk design er eftertragtet i Japan.

En bred vifte

På den halvpermanente udstilling – der fejrer museets 125-års jubilæum og markerer, at man fra start satsede på indsamling af japansk kunst – bredes en vifte ud, hvor alle museets materialegrupper indgår. Flere af genstandene har aldrig været udstillet før, og der er tale om en bredtfavnende udstilling med udsøgt japansk og dansk keramik, billedvævninger, belysning, møbler, mode og tekstiler fra museets egen samling. De mange genstande og værker er instruktivt præsenteret, og overensstemmelserne er slående. Fugle-, insekt- og blomstermotiver træder raffineret frem, og det er noget af en øjenåbner, når nyt og gammelt stilles sammen og indgår i en oftest velafbalanceret dialog.

Bevægelse er gennemgående som motiv og har været inspirerende for blandt andre Thorvald Bindesbøll, hvis store krukker med frie bølgeformer i den flerfarvede glasur markerer sig smukt. Blandt de meget attraktive keramiske værker noterer man sig også Per Weiss’ store, skulpturelle stentøjskrukke med meditativt bølgemønster. Han har i en årrække arbejdet i Japan, hvor keramikken placerer sig i toppen af det japanske kunsthierarki – på linje med billedkunsten. Nanna Hertofts billedvævning »Japansk islæt« viser ligeledes begejstring for bevægelse og mødet mellem de karakteristiske blå og brune farver, som kendes fra japanske træsnit.

Koncentration er et nøgleord i japansk kunsthåndværk, og det er overrumplende at se, hvor tæt et æstetisk slægtskab der er mellem de kyndigt udvalgte værker. Det drejer sig ikke om fornyelse, men om fordybelse. Det er noget, vi på mange områder kan lære meget af.

Hvad: »Learning From Japan«, kurator: Mirjam Gelfer-Jørgensen.

Hvor: Designmuseum Danmark, Bredgade 68, Kbh. K.

Hvornår: Fra 8. oktober 2015 til december 2017.