Ordrupgaard har de senere år vist udstillinger med kunstnerhjemmet som tema. På museet, der selv engang var et hjem, er gæsterne blevet inviteret indenfor hos Karin & Carl Larsson, Anna & Fritz Syberg samt Alhed & Johannes Larsen.
Hjemmet med børnene og naturen omkring det blev et vigtigt motiv for dem. Alle levede de op til den generelle forestilling om det frodige og uborgerlige hjem som en iscenesættelse af det bløde kunstnerliv.
Nu er turen kommet til Vilhelm Hammershøi – og også han iscenesatte sit hjem og redigerede dets indretning, så det blev et brugbart motiv for ham. Men han gør det på en noget anden måde end de andre nævnte kunstnere. Hans indretningsarkitektoniske ambitioner går i en anderledes retning end tidens mest udbredte smag:
Det overfyldte klunkehjem med dets tunge gardiner, store sofaarrangementer med borde og stole, spiseborde med plads til større selskaber, gammeldags dekorative billeder på de tapetbeklædte vægge og solide skabe til opbevaring af glas og service.
Solidt og trygt skulle det se ud. Så hvis forløberen for Berlingskes boligtillæg i begyndelsen af 1900-tallet var på besøg hos Ida & Vilhelm Hammershøi, havde både avisens udsendte og dens læsere fået sig noget af en overraskelse. Hammershøis minimalistiske hjem var smukt, strengt og nøgternt med få møbler, færre billeder på væggene og i perioder ikke engang gardiner.
Malede sig gennem sin lejlighed
Vilhelm Hammershøi møder sin Ida, da han endnu går på Akademiet, og i 1891 gifter de sig. Efter at have været flyttet mellem et par lejligheder, som Hammershøi fandt var for moderne, slår parret sig ned i Strandgade 30 på Christianshavn, hvor de bor i en halv snes år for siden at vende tilbage til gaden til en lejlighed i en ejendom over for den første, hvor Hammershøi havde fundet så mange motiver.
Det er muligt ganske nøje at fastslå, hvor Hammershøi har befundet sig, da han malede sine billeder af væggene, gulvene, dørene og nogle af hjemmets genstande. Derfor er det også muligt på udstillingen på Ordrupgaard at opleve, hvordan Hammershøi ganske enkelt maler sig igennem sin lejlighed. Men ikke nok med det: Mange af genstandene på billederne vender tilbage, og det er på udstillingen på Ordrupgaard muligt at se, hvordan Hammershøi flytter rundt på tingene, så de samme motiver gentages med forskellige variationer.
Det har nok ikke været for at finde det mest dekorative udsnit af lejligheden – selv om resultatet er netop det, dekorativt, meget smukt, indtagende – men for at undersøge, hvad der sker i et billede, når solstrålerne falder på forskellige måder, eller skyggerne dæmper visse partier. Eller for at undersøge geometrien i døre, der er åbne i forskellige vinkler.
Hammershøi var stadig figurativ – om end det er i hans senere leveår, at hele maleriet begynder at forandre på alle mulige måder gennem for eksempel kubismen – men vi er tæt på, at det også er den rene form, der interesserer Hammershøi. Ligesom det snart skulle blive tilfældet med det geometrisk funderede, nonfigurative maleri.
I nogle af billederne optræder en kvinde. Ofte rygvendt, sunken i egne tanker, optaget af huslige sysler eller læsning. Man kan lægge et tidstypisk kvindesyn ind i Ida som motiv. Men måske er også hun bare et objekt i rummet for maleren – ligesom bordet, klaveret, stolene, klaveret og støvkornenes dans i sollyset.
Hvem: Vilhelm Hammershøi.
Hvor: Ordrupgaard, Vilvordevej 110.
Hvornår: Tirsdage-fredage kl. 13-17, onsdage tillige til kl. 21. Lørdage-søndage kl. 11-17. Vises frem til 19. juni.
