Sophienholms præsentation af designeren Kay Bojesens liv og værk er en udstilling, der virkelig kan gøre én i godt humør.
Kay Bojesens legetøjsfigurer rummer i deres forbløffende enkelthed en umiddelbar charme, der stadigvæk må appellere til barnlige sjæle. De er fra en tid, da legetøjskulturen i Danmark var ganske anderledes. I forhold til i dag fandtes der ikke alverden. Men så kommer en af disse designere med de bløde humanistiske værdier og konstruerer disse forbløffende enkle genstande, der er sjove og umiddelbart kalder på smilet.
I dag vil man måske kalde det for pædagogisk legetøj. Man vil måske også synes, det er for kedeligt. Men i dag er i dag. I dag er selvsagt ikke i går eller i forgårs.
Så meget desto mere er det interessant at se en udstilling om noget af det, der skete for et par generationer siden.
I år markerer Trapholt ved Kolding – frem til 5. oktober – 100-årsjubilæet for Børge Mogensen, og Designmuseum Danmark i København gør – indtil 2. november – præcis det samme med Hans Wegner. Kay Bojesen (1886-1958) er noget ældre end de to store møbelarkitekter, men også han er en del af dansk designs guldalder.
Den smilende linje
Kay Bojesen var uddannet sølvsmed, og i de første mange år udførte han arbejder i tidens foretrukne stil, skønvirke, der var karakteriseret af svungne linjer og en smuk ornamentik. Ofte stiliserede gengivelser af planter og dyr.
Men som 1920erne skyder frem, bliver Kay Bojesen stadig mere optaget af modernisme og funktionalisme. Charmen ved skønvirke – jugend, art nouveau, stile florale osv. – var de bløde linjer, men som Kay Bojesen med sine nye sølvarbejder viste, kunne linjen også smile i enkle og strømlinede bestik.
På sin vis finder man i Kay Bojesens egne, tidlige sølvarbejder den samme bekendelse til det organiske udtryk, der går igen i den nordiske udgave af den internationale modernisme.
Hos pionererne i USA og andre steder blev linjerne skarpe som en officers pressefolder. I Danmark og de andre skandinaviske lande opstod en organisk fortolkning inspireret af naturen. Noget tilsvarende går selvfølgelig igen i periodens møbelarkitektur.
Det er også i 1920erne, Kay Bojesen begynder på sit trælegetøj, men det er nu først hen ad vejen, det bliver den dominerende del af hans værk, som også Sophienholms udstilling vægter.
Kaj Bojesens figurer er humoristiske. Hans dyrefigurer er ikke nuttede. De er afvæbnende. De er henvendt til børn, og gennem hele udstillingen løber en tone af, at børn tidsnok kunne blive voksne, så i Bojesens verden er flodhesten ikke farlig. Det er et venligt væsen, der i sin enorme mund holder en blyant, man kan bruge til at tegne med.
Den drevne købmand
Tidligere var det sådan, at de fleste designere, arkitekter og billedkunstnere var tilbageholdende med at promovere sig selv. Det var ikke rigtigt fint. Helst skulle man jo opdages.
Det gav fri bane for dem, der så stort på den slags som Arne Jacobsen og ikke mindst Kay Bojesen, der havde sans for forretning og kunne det med samspillet med pressen. Han tog også initiativ til dannelsen af Den Permanente, der i generationer var et københavnsk designtempel.
Kay Bojesen var en levemand, en rund og glad personlighed. Og det gennemstrømmer hans værk.
Hvad: »Kay Bojesen – Linjen skal smile«.
Hvor: Sophienholm, Nybrovej 401, Kgs. Lyngby.
Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 11-17, torsdage tillige til kl. 19. Til 21. september.
