Teaterdirektør: Det forpligter at sælge 170.000 billetter til Dirty Dancing

Selvom teater-musicalen »Dirty Dancing« først har premiere i aften i Tivolis Koncertsal, er der allerede solgt 170.000 billetter i forsalg. I ugens udgave af »Teatersnak« fortæller Jesper Winge Leisner, direktør i The One and Only Company, at han har undervurderet magien, som omkranser filmen fra 1987. Den popularitet har utvivlsomt smittet af på interessen for »Dirty Dancing - The Musical«.