Ryan Adams, for pokker. Vi havde jo en rigtig god ting kørende, du og jeg. Dit debutalbum »Heartbreaker« har gennem mange svære tider været mit yndlingsalbum. En livsnødvendig kompagnon. Og efterfølgeren »Gold« har ofte været en runner up, når flæbesoundtracket for alvor skulle på anlægget. Vi har lidt sammen. Du og jeg.
Du kan skrive de skidegode, jordnære og bundærlige, ulykkelige, countryrockede kærlighedssange, som går lige i mit følelsesmæssige epicenter, når de er allerbedst. Men det er dine sange faktisk sjældent efterhånden.
Og i koncertregi, er vi aldrig blevet sådan rigtige venner a la Jodle Birge. Dertil har du oftest været alt for omskiftelig og rådvild en performer. Useriøs. Og jeg, måske en lidt for uloyal tilbeder? Den går måske begge veje? Måske vi er vokset lidt fra hinanden? Jeg tror det.
Under alle omstændigheder, så blev det heller ikke denne gang, vi to fandt sammen igen, Ryan. Og det er delvis din skyld, delvis dårlig planlægning. Orange scene i den bagende eftermiddagssol var ikke den rette setting for dig og dine sange. For stor en mundfuld. Kollektivt solstik? Sikkert. Publikum virkede i hvert fald skideligeglade med dine klagesange. De havde ingen effekt.
En myre i Kina
For godt nok havde du medbragt et kuld af dine gode sange – og nogle af de straight up ligegyldige – men du havde slet ikke formatet til at fylde den store scene ud. En myre i Kina.
Tom Petty’ske heartlandrockere som »Gimme Something Good«, »Let It Ride« og stomperen »New York New York« fes ubesværet forbi følelserne. Røvballerocken har aldrig været din største trumf. Men ofte den vej han alligevel af en eller uransagelig årsag virkelig gerne vil gå. Det forfladiger din følsomhed.
Bedre gik det straks, når du lagde rockdyret lidt på hylden og lod den følsomme og martrede country-desperado skinne igennem. »When The Stars go Blue« ramte nogle af de rigtige knapper. Følelsestrådene hang flossede og dinglede. Og hans måske bedste og mest knugende sang, Kongenummeret »Come Pick Me Up«, blev serveret så der ikke var noget at misforstå. »Screw all my friends. Behind My Back«, sang du. Hårde ord. Men vi er mange, der kender situationen. Og heldigvis lykkedes det dig ikke at forgøgle ømheden lige i det moment. Det havde været helt katastrofalt. Utilgiveligt.
Men den slags hjerteskærende momenter var der ganske enkelt alt for få af. Og når du er bedst, er du ellers mester i at servere dem. Det blev desværre bare ikke i dag. Øv, Ryan.
Hvem: Ryan Adams
Hvor: Roskilde Festival, Orange, torsdag.
Hør Ryan Adams' nyeste album her:
