På besøg i tangent-professorens laboratorium

Den tyske pianist Nils Frahm understregede sin store klasse, da han lørdag aften tog hul på sin Europa-turné i København med et imponerende arsenal af nye instrumenter.

Nils Frahm på scenen omgivet af sine mange tangenter i Bremen Teater lørdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Nils Frahm er helt tosset med tangenter. I alle afskygninger. I marts lancerede den 32-årige tyske virtuos den første internationale Piano Day - en årlig fejring af klaverets mange glæder. I samme ombæring udsendte han sit ottende album »Solo«, der er indspillet på en 3,7 meter høj specialbygget klaver-prototype. Overskuddet fra pladen går naturligvis til at få lavet den “rigtige” 4,5 meter høje version i samarbejde med klaverbygger David Klavins.

Det enorme klaver havde den sympatiske tangent-nørd dog af gode grunde ikke med, da han lørdag aften startede sin Europa-turné i Bremen Teater i København. Men godt det samme for til hans vanlige koncert-flygel, Wurlitzer-orgel, Juno-synth og ekko-maskiner har han på indeværende tour udvidet med både trommemaskine, det analoge sample-baserede Mellotron-keyboard, det specialbyggede Una Corda-klaver og ikke mindst et helt nyt elektronisk kontrolleret orgel, der fyldte godt op på scenen.

Med Frahm ene mand i pendulfart mellem de mange fascinerende - og vidunderligt lydende - instrumenter, var det som at se en professor gakke ud i sit laboratorium. Når én proces blev sat i gang i ét hjørne, fungerede den som base for yderligere afsøgninger i et andet hjørne af scenen. Et besættende skue der resulterede i musikalsk alkymi på højt plan.

Én af de ting, der gør Frahm så fascinerende, er hans villighed til at åbne sin kreative proces for publikum. Hans forrige album »Spaces« bestod af de bedste live-optagelser fra to års turné-virksomhed. Og med sit nye setup begyndte han denne aften en lignende cyklus, hvor vi var vidne til hans myreflittige arbejde med en række nye, særdeles spændende kompositioner, der kommer til at mutere og udvikle sig organisk foran publikum som touren skrider frem.

Netop kombinationen af nye instrumenter - orgelet, mellotronen, Una Corda’en og trommemaskinen - synes allerede nu at rumme et enormt og vidtrækkende potentiale. Frahm har allerede vist i flere omgange, at han kan skabe tindrende smuk minimalisme og svulstigt drama alene på klaveret, og derfor virker beslutningen om at ekspandere som det helt rigtige næste skridt for ham.

Og publikum i den udsolgte sal lader denne aften til at være af samme holdning. Der lyttes med åndeløs spænding og i dyb fascination, når Frahm lader hænderne danse ekvilibristisk henover sine mange tangenter. Afbrudt af kæmpe bifald i pauserne mellem numrene, hvor tyskeren fortæller underspillede jokes om hans musikalske projekt og galopperende storhedsvanvid.

Aftenen igennem viser Nils Frahm sig som en virtuos på den gode måde. Der er noget afvæbnende over hans åbne og inkluderende facon. Og det får afstanden mellem ham og os til at virke enormt kort.

Men det er blot en illusion.

Vi er blot dødelige med ti tommelfingre. Han er en mester. Og næste gang bør han spille i DRs Koncertsal. For er der nogen, der ene mand vil kunne yde den smukke sal retfærdighed, er det ham.

Hvad: Nils Frahm
Hvor: Bremen Teater, lørdag