»Kongen vender tilbage«. Sådan hedder sidste bind i Tolkiens fantasy-trilogi »Ringenes Herre«.
Det var nu ikke Viggo Mortensen, der vendte tilbage til det refshaleøenske helvede på Copenhell, men derimod den stilskabende danske metalmester King Diamond med det borgerlige navn Kim Bendix Petersen. Sidst kongen forlod sit eksil i Texas for at komme på visit på B&W-øen var i 2013. Rart at have ham tilbage.
Gennem mere end 30 år har King Diamond og måske især hans gamle orkester Mercyful Fate stået som et uomgængeligt kapitel i ABC’en over den hårde og mere diabolske metal. De danske legender var sammen med til at så frøene til hvad der senere udviklede sig til black metal-scenen. Deres betydning for metallen er vanskelig at underkende og selvom Mercyful Fate næppe er et navn Hr. og Fru Danmark nikker genkendende til, så er de et af de mest indflydelsesrige danske bands nogensinde. I hvert fald efter en international målestok, hvor de betragtes som feterede ikoner i metalmiljøet. Interesserer man sig for heavy metal, så kender (og sandsynligvis elsker) man King Diamond og Mercyful Fate. Med god grund.
For ansigtsmalede King er det Halloween hver eneste dag. Men ligesom hos Alice Cooper, som spillede på festivalen dagen forinden, er horroren i den mere uskyldige afdeling.
Ved kongens fabelagtige hjemkomst fik vi først en blandet håndfuld numre fra bagkataloget med sublime udgaver af de to Mercyful Fate-klassikere »Melissa« og »Come To The Sabbath« som de ypperste tinder. Derefter serverede King og hans velsmurte band med guitaristen Andy LaRoque i spidsen en intens gennemspilning af hele det klassiske »Abigail«-konceptalbum fra 1987.
Scenen var opbygget i victoriansk stil. Der var trapper, gitre, okkulte symboler, omvendte kors, pentagrammer, en uhyggelig olding i en gyngestol, en præst, en forstyrret kvinde, som fødte en besat babydukke, der først blev spiddet gennem munden med en spids dolk og siden sat i flammer. Et fremragende raslende rædselskabinet af Halloween-metal midt under den silende midnatsregn.
Thrash-legender tonsede uoplagt
Helt så fremragende var de amerikanske thrash-legender Megadeth med femanken Dave Mustaine i front langt fra tidligere på aftenen. De var snarere småkedelige og tonsede lidt uoplagt og retningsløst ud over stepperne. De rigtig gode melodier var underrepræsenterede. Mustaines brægen og leadguitaristen Kiko Loureiros diskante riffmaskineri bed sig alt for sjældent fast i kraniet. Det var generelt ret charmeforladt.
Mod slutningen livede stivstikkerne en mere op og sluttede solidt af med en fræsende og fokuseret tretrinsraket bestående af klassikkerne »Symphony Of Destruction«, »Peace Sells« og beklageligvis højaktuelle »Holy Wars…The Punishment Due«. Her viste Megadeth, at deres legendestatus var berettiget. Det fokus måtte de gerne have fundet frem meget tidligere.
Hvem: King Diamond (5 stjerner)
Hvem: Megadeth (3 stjerner)
Hvor: Copenhell, fredag
Hør King Diamonds album »Abigail« her:
