Kendrick Lamar blæste hiphoppen op i bredformat

Den hyldede Compton-rapper beviste uden de store dikkedarer sin store klasse bag mikrofonen fredag aften.

Kendrick Lamar på Orange Scene, Roskilde Festival 2015, fredag d. 3 juli Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

I gamle dage kaldte man en rapper for en MC. Forkortelsen står både for master of ceremonies og mic controller. Og hvis der er én rapper, der for alvor besidder de egenskaber på allerhøjeste plan i dag, er det Kendrick Lamar.

Det understregede den 28-årige Compton-rapper med en intenst medrivende hiphop-opvisning i bredformat fredag aften på Orange. Her indtog han den enorme scene helt uden hiphoppens vanlige bravado. Glem alt om bling, konfetti eller smarte attituder. Alt hvad han behøvede for at styre den propfyldte Dyrskueplads var sig selv, sin mikrofon og talent, der tidligere på året kulminerede i det svimlende ambitiøse hiphop-mesterstykke, »To Pimp A Butterfly«.

Sangene fra den nye plade var dog få og lod vente på sig. Måske fordi Kendrick vidste, at der trods alt er langt mellem de helt store bangers, der kan få et kæmpe festivalpublikum til at kaste hænderne i vejret. Heldigvis var der dog stadig rigeligt af den type slagnumre på den tre år gamle gennembrudsplade »good kid, m.A.A.d. city«.

Herfra fik vi en perlerække af de helt store tracks som »Backseat Freestyle«, »Swimming Pools (Drank)« og »Bitch, Don’t Kill My Vibe«, der alle fik hele Dyrskuepladsen til at gynge i storskrydende hiphop-ekstase: Begge hænder i vejret. Fuld knald på. Alle øjne rettet mod Kendrick Lamar, der godt nok er lille af statur, men som viste sig som en kæmpe bag mikrofonen.

Det sikre kort

Sjældent har jeg oplevet en mand eje Orange Scene med så stoisk ro. Han tog sig virkelig tid mellem numrene, kiggede ud på os, sørgede for, at vi havde det godt og fortalte os, hvor taknemmelig, han var. For så øjeblikket efter at lade det hele eksplodere igen.

Til sidst gav han os så endelig nogle af den nye plades største stunder. Men selvom vi fik serveret den euforiske »I«, den P-funky »King Kunta« og det politisk sprængfarlige »Alright«, så savnede i hvert fald denne skribent stadig lidt den modighed og svømmen mod strømmen, som i høj grad også gjorde »To Pimp A Butterfly« til så stor og skelsættende en plade.

For han kunne jo i princippet godt have samlet et band, der kunne have realiseret den vision, vi hører på pladen. Men det gjorde han ikke. I stedet fik vi Kendrick i front for et fermt men også musikalsk uinteressant band, der bakkede op som de skulle uden nogensinde for alvor at imponere. Og det var ultimativt et lige lovlig sikkert valg for en rapper, der i høj grad også har gjort sig bemærket ved sit mod og sin vilje til at gøre tingene på en anderledes måde end alle de andre.

Men hans kontrol af både Orange og mikrofonen var der ikke en finger at sætte på. Sikke en fest!

Hvad: Kendrick Lamar
Hvor: Orange Scene, Roskilde Festival, fredag