Future Brown var for dovne til deres publikum

DJ-kollektivet ville hellere interagere med hinanden og deres smartphones end at forsøge at nå ud over pulten.

Future Brown på Apollo. Roskilde Festival, onsdag d. 01/07-2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

Ligesom Major Lazer, der for nylig gæstede Odense og dennes Tinderbox-festival, er Future Brown et kollektiv af globe-trottende elektroniske sangskrivere, DJs og kuratører af diverse internationale elektroniske bevægelser. Meget kritik er blevet hældt ud over Major Lazer for deres brug af backtrack til deres koncerter.

Til gengæld propper Major Lazer deres shows fuld af scene-gøgl som laserstråler, skumgeværer, twerkende dansere osv. Så er der i det mindste adspredelse og noget at kigge på for de mere krævende koncertgængere. Selvom de fire DJs i Future Brown gjorde mere end blot at trykke »play«, da de stod på Apollo scenen onsdag aften, ville jeg ønske de havde skævet lidt til deres mere behagesyge kollegaer.

The Minds Of 99 åbnede Orange med et brag

Sjældent har jeg haft så meget lyst til at udvandre fra en koncert. Og jeg var tydeligvis ikke den eneste med det ønske for det tyndede mærkbart ud i publikummet som koncerten skred frem.

Ikke skyggen af anstrengelse

Future Brown kunne sagtens finde tid til at snakke med hinanden bag pulten, tjekke deres smartphones gentagne gange og mest af alt til at stå dvaske og glo ud på deres publikum. Men at interagere med publikum udgjorde tydeligvis for stor en anstrengelse og dét selvom en så lille gestus som en hævet arm fra Jamie Imanian-Friedman blev modtaget entusiastisk.

Communions bragte fortidens bølgeskvulp frem

I glimt fik gruppen deres polyrytmer og overgange til at gå op i en hypnotisk højere enhed, men settet savnede flere sødmefulde afstikkere og simple arrangementer. Bassen borede enerverende i brystkassen på én. Til trods for Future Browns forkærlighed for en hårdtslående, metallisk lyd med galopperende trommer og iskolde synthesizers, flød musikken alt for ofte sammen.

I sidste halvdel af koncerten var det op til gruppens medbragte rapper, Dirty Danger, at forsøge at piske en stemning op blandt publikum. Først skulle han dog lige bruge et kvarter på minde os om at vi var på Roskilde Festival og lyttede til Future Brown.

Dansk pops voodoo-dronning beviste sit værd

Men da to numre, »Talkin’ Bandz« og »Big Homie«, fra gruppens debutalbum endelig blev luftet, blev Rapid reduceret til hypeman. Ærgerligt når især den fængende olietønde-melodi på »Big Homie« for en kort stund livede op i en ellers langtrukken koncert med en gruppe, der kunne have gjort så meget mere for deres publikum.

Hvad: Future Brown
Hvor: Apollo, Roskilde Festival, onsdag