Man siger, at den første gang er noget helt særligt. Tilbage i 2008 blev 15-årige Martin Hedegaard den første vinder af X Factor på DR og solgte kort efter over 90.000 eksemplarer af debutalbummet »Show The World«. Den unge jyde med krøllerne og den store stemme var rasende populær.
Men så forsvandt han igen. Nye X Factor-vindere overtog rampelyset, inden det blev deres tur til at sive ud i glemslen. Og sådan har cyklussen kørt lige siden. X Factor sælger sig selv som en affyringsrampe for kommende stjernefrø, men det eneste, der har ventet vinderne har været et brutalt fald fra berømmelsens højeste tinde.
Sådan har det i hvert fald været herhjemme. Indtil nu. For at dømme ud fra mandag aftens showcase-koncert med Martin Hedegaard og hans nye projekt Saveus, kan det godt være, at vi skal til at revidere fortællingen.
Siden den i dag 23-årige sanger i oktober tog fusen på musik-Danmark med sin uannoncerede surprise-optræden til P3 Guld-showet har forventningerne bygget sig op. Her var rent faktisk en tidligere X Factor-vinder, der havde valgt at trække sig helt ud af rampelyset for så først at komme tilbage, når han havde noget seriøst at komme med, noget der helt og holdent var hans eget.
Unik musikalsk cocktail
Mandag aftens koncert i Jazzhouse var den første i eget navn efter en kort europæisk supporttjans for britiske Years & Years. Det var her, Martin og sit tre mand høje band skulle vise, at der var mere gods i comebacket end den medrivende førstesingle »Levitate Me«.
Og lad os da bare slå fast, at han i den grad har fat i noget, der har potentiale til at vokse sig stort. Stemmen har vi hele tiden vidt, at han havde. Men musikalsk er det også en ret unik cocktail, han har fået brygget sammen.
På min blok står der ting som »Muse på natklubben«, »bombastisk pop-maksimalisme«, »flirter med britisk post-dubstep« og »James Blake møder Queen«. Det er kort sagt nogle meget dynamiske popkreationer, der bevæger sig fra de helt stille passager med Martin Hedegaard i det dybe soul-register til de helt store elektroniske arena-rock-drøn med massive kor, lirede keyboard-soloer og fuld smadder på trommerne.
Det er sjovt at lege »spot-the-influence«, men jeg må også sige, at jeg ikke har hørt kortene blandet på lige præcis denne måde. Saveus vil gerne ud over stepperne og få folk helt nede på de bagerste rækker til at danse med.
Stadig en vis uskyld
»Fuck mand! I er kommet for at se mig! Det er for fedt!« fløj det begejstret ud af Martins mund flere gange undervejs. På syngende jysk. Kombinationen af ungdommelig uskyld, råt talent, flid og oprigtig taknemmelighed er en vinder denne aften. Den del har ikke ændret sig siden, vi mødte ham første gang.
Efter så lang tid væk er han tydeligvis opsat på at vise os, alt det han kan. Og det er heldigvis ikke så lidt. Men fremadrettet behøver han måske ikke gøre det i hvert eneste nummer. Fraseringerne stikker enkelte steder lidt af fra ham, og flere steder kunne han med fordel hvile lidt mere i de enkelte stemninger.
Men det er småjusteringer. Med Saveus har han helt klart fat i noget, som har potentiale til at vokse sig stort i den kommende tid. I helt egen ret.
Hvad: Saveus
Hvor: Jazzhouse, mandag
