Nordmænd kan lide det langsomt – rigtig langsomt

Resten af verden har langt om længe opdaget, hvor sære nordmænd er. Ikke mindst på grund af deres hang til døgnlange TV-programmer om togrejser, sweaterstrikning og laksefangst.

Hurtigrutens færge »MMS Nordnorge« blev modtaget af begejstrede Kirkenes-borgere, da den ankom efter sin sneglefart fra Bergen i 2011. Hvert eneste minut af den 134 timer lange sejlads blev transmitteret til de slow TV-hungrende nordmænd, der fra 11 kamerapositioner kunne følge den skiftende natur, skibsofficerer i arbejde på broen og passagerer, der vandrede rundt på dækkene. Fold sammen
Læs mere