Løfter til Skotland sætter Cameron under pres

En fastsat tidsplan for øget skotsk selvstyre kan blive vanskelig at opfylde op til et britisk parlamentsvalg, hvor partierne vil dyrke deres egne interesser.

Det var en glad og lettet engelsk premierminister, som foran domicilet i Downing Street 10 fredag noterede sig, at Skotland forbliver en del af Storbritannien. Han lovede også at gå videre med løfterne om øget selvstyre til Skotland, men det bliver ikke nogen let opgave med et britisk valg forude. Desuden pointerede premierministeren, at de øvrige dele af unionen – Wales, Nordirland og England – også vil få øget selvbestemmelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: SUZANNE PLUNKETT