Hvordan er lyden af København?

Lyden af et vuvuzelahorn er blevet til selveste lyden af Sydafrika. Wonderful Copenhagen beder nu om hjælp til at finde »lyden af København«.

Hvis man siger vuvuzela, vil de fleste nok lede tankerne hen på Sydafrika, der ved hjælp af et langt kinesiskproduceret plastikhorn fik de nationale stadioner og alverdens TV-skærme til at summe som enorme bisværme under årets fodbold-VM.

Lyden af en vuvuzela er blevet til lyden af Sydafrika, og det har inspireret Wonderful Copenhagen, der nu mener, at København skal have sin helt egen, genkendelige lyd.

»Man kan mene om vuvuzelaen, hvad man vil, men det er genial branding, at Sydafrika nu har en lyd,« siger Martin Bender, der er event- og kongresdirektør i Wonderful Copenhagen.

Din mening: Hvad skal Københavns signaturlyd være?

Han var selv til stede i det summende orkanøje, da Danmark spillede mod Holland på Soccer City Stadium i Johannesburg, og det var her, han fik idéen til at sætte lyd på København.

»Lyden af København kunne for eksempel være en ringklokke. Når vi til næste år afholder VM i landevejscykling, som er en af verdens største sportsbegivenheder, kunne vi i princippet dele 20.000 ringklokker ud til publikum,« siger Martin Bender.

Men er lyden af den danske hovedstad en ringklokke? Eller er det rådhusklokkerne? Eller måske lyden af en vindmølle? Det er - næsten - kun fantasien, der sætter grænser.

»Lyden skal være unik og original, og det skal være sådan, at vi alle sammen kan frembringe den med simple værktøjer,« forklarer Martin Bender, der nu spørger Berlingskes læsere til råds om, hvilken lyd der skal kendetegne København. Hvis den rette idé opstår, vil Wonderful Copenhagen føre den ud i livet, fortæller han.

En glad lyd

Martin Lindstrøm er ekspert i lydbranding og står blandt andet bag to bøger om emnet. Han fortæller, at høresansen er den mest magtfulde af alle vores sanser, og at vi husker ting tre gange så godt, hvis vi kombinerer billeder med lyd frem for, når vi kun ser et billede. Han mener, at ideen om »lyden af København« er god, men svær at udføre i praksis.

»Hvis man laver en lyd, skal den bruges konsekvent. Man er nødt til at bruge den alle de steder, det er muligt. Hvis København for eksempel bliver omtalt i en Hollywood­film, skal man have lyden flettet ind i filmen, og man skal høre den ved Tivolis indgang og i telefonen, når man ringer til Amalienborg,« fortæller Martin Lindstrøm.

Derudover skal lyden helst introduceres ved en stor, international event, der er mange stærke følelser omkring.

Martin Lindstrøm mener, at et stykke musik vil have større effekt end en enkelt lyd. Eksempelvis kunne man bede om lov til at lave en nyere version af sangen »Wonderful Copenhagen« fra 1952, som kunne spille på nogle gode, gamle værdier i en tid, hvor verden er præget af recession.

Men uanset om der er tale om et stykke musik eller en decideret lyd, skal der være tale om en let genkendelig »ørehænger«, som kun associeres med København og Danmark, fortæller han. Og så skal vi droppe den danske sarkasme.

»I udlandet opfatter man danskerne som ekstremt positive og som et meget glad land. Derfor skal lyden være positiv,« mener han.