»For himlens skyld, mand. Gå!«

David Cameron opfordrer Labour-formanden Jeremy Corbyn til at trække sig. Næsten alle partiets medlemmer i Underhuset ønsker ham væk, men aktivister elsker fortsat den nye leder.

Sidste år kom Corbyn ind i formandsopgøret som den absolutte outsider. Derefter udspillede der sig et politisk drama i det britiske Labour, der kan minde om Donald Trumps og Bernie Sanders’ succes i USA. Vælgere fra britiske, venstreorienterede aktivistmiljøer strømmede til og indløste medlemskab med stemmeret i formandsopgøret, mens fagforeninger også bakkede op om Corbyn, der ville trække partiet skarpt til venstre. Fold sammen
Læs mere