Sprudlende rodebutik

Queen Latifahs engagement som Bessie Smith er tydeligt i en film, der summer af livskraft og musikalitet, men også springer lige lovligt mange mellemregninger over.

Queen Latifahs engagement er tydeligt i hendes stærke og sårbare spil som Bessie Smith. Fold sammen
Læs mere

Bessie Smith fik tilnavnet »The Empress of the Blues«. Men hendes liv var ikke kun fyldt med stjernestunder. Hendes barndom var præget af svigt og begge hendes forældres tidlige død, og hun kæmpede sig gennem et voksenliv, der bød på store musikalske triumfer, men også utroskab og alkoholmisbrug. En klassisk kunstnerhistorie om storhed og fald – og storhed igen.

Dee Rees, der med »Bessie« slutter sig til blandt andre »Selma«-instruktør Ava DuVernay i den endnu temmelig korte række af sorte, kvindelige amerikanske filminstruktører, fortæller Bessie Smiths historie med fin sans for de svingende 1920eres dekadence, farver og fyrige musikalitet. Det er en fornøjelse at opleve Queen Latifah i titelrollen give den gas i glitter og pailletter og med en solid portion æggende seksualitet, der får nutidens pop­prinsesser til at ligne bornerte småpiger. Men Dee Rees springer også lidt for behændigt over en del mellemregninger i Bessie Smiths historie i en film, der føles som en lang række punktnedslag i et liv – som regel med fokus på enten en sejr eller et nederlag. Vi får aldrig lov til virkeligt at føle hverken succes eller ­tragedie, før vi er videre til det næste.

Bessie Smith var både sort, kvinde og biseksuel – i en tid, hvor sidstnævnte kunne give fængselsstraf. Men de mere politisk betonede konflikter berøres kun i forbifarten, som da Ku Klux Klan angriber hendes koncerttelt, og hun ene kvinde jager dem på flugt med en økse. Det bliver ikke fortællingen om den modstand, hun stod over for, men blot endnu en illustration af, at Bessie Smith ikke var en kvinde, man gjorde klogt i at lægge sig ud med. Uanset hvem man var. Her er girl power for alle pengene.

Stor karisma og sårbar nøgenhed

Når man alligevel undervejs føler, at man lærer Bessie Smith at kende, skyldes det Queen Latifah, der ud over sin store karisma og ditto stemme også giver Bessie Smith en sårbar nøgenhed. En følelse af, at det store smil ofte kun er facade. Hun gør os nysgerrige på, hvem Bessie Smith var, og selv om vi er nødt til at søge videre uden for filmens rammer for at få hele historien – blandt andet om hendes tragiske død i en alder af kun 43 – er det dog alligevel noget.

Queen Latifah bakkes op af en ekstremt velspillende Mo’Nique som Bessie Smiths mentor, Ma Rainey, den første sorte kvinde, der blev udgivet på plade. Hun tyvstjæler flere scener – som hun også gjorde som den perfide mor i »Precious«. Klædt i mandetøj med høj cigarføring og en kvinde under hver arm er hun et festfyrværkeri med kort lunte og så meget sjæl, at man forstår, hvorfor Bessie Smith løber hjemmefra for at følge hende og den store drøm, de deler.

Hvad: »Bessie«.

Hvem: Instruktør: Dee Rees. Medvirkende: Queen Latifah, Mo’Nique.

Hvor: Premiere på HBO Nordic 17. maj.