I virkeligheden står man sig bedst ved at se David Finchers »Kvinden der forsvandt« med så lidt viden som muligt. Men hov stop, du kan roligt læse videre, for jeg lover ikke at afsløre alt for meget i denne anmeldelse.
Nyforelskede Nick (Ben Affleck) og Amy (Rosamund Pike) bliver begge to fyret fra deres job som journalister i magasinbranchen. Kort tid efter bliver hans mor alvorligt syg, så de flytter fra New York til hans fødestat i midtvesten. Hun går arbejdsløs, og han bestyrer en bar sammen med sin søster.
Derfra går det kun tilbage med den store forelskelse, og på femårsdagen for deres forhold forsvinder Amy. Egentlig er han lettet, men han må spille spillet i medierne som den knuste ægtemand.
De to havde et virkeligt dårligt forhold bag det stadig nogenlunde pæne ydre. Hvem der er skurken, skal der nok blive debat om. Sådan som filmen er konstrueret, er det ham til at begynde med.
Blue Öyster Cults dystre hit »(Don’t Fear) The Reaper« spiller i baggrunden i en af filmens tidlige scener, men sangen bliver brugt ironisk, for at frygte manden med leen er lige netop, hvad de fleste i »Kvinden der forsvandt« bør gøre.
David Finchers film bringer mindelser frem om andre thrillere med en forelsket mand og kvinde i midten for turbulente begivenheder og forbrydelser. Lawrence Kasdans »Høj puls« og Paul Verhoevens »Iskoldt begær« er oplagte referencer, mens en film som Alfred Hitchcocks »En kvinde skygges« også er i det mindste en ubevidst reference.
Absolut ikke mere af historien bør afsløres her. Den udspiller sig i mediernes prisme af sensationer og hurtige konklusioner. Som mand ser jeg filmen som en dramatiseret fortolkning af, hvordan det er at være sammen med en kvinde, der er i sine egne følelsers vold. I så udpræget en grad, at hun har en borderline forstyrrelse med et psykopatisk twist.
For en kvinde vil filmen sikkert blive set gennem en helt anden form for frygt for machomanden, og det er en af filmens store kvaliteter. Begge køn i biografen kan sikkert blive alvorligt bange for deres ægteskab i længden, hvis det går godt lige nu, og andre vil genkende fragmenter fra deres eget liv og få lyst til at flygte, inden det går helt galt.
David Fincher har sagt, at Ben Affleck blandt andet er castet på grund af sit kejtede smil som kendt. Rosamund Pike kan gå fra smart til kold på et kort øjeblik, så deres veloplagte duel er spændende at følge, ligesom det er spændende at se situationen fra politiets side.
Der er nemlig plads til både hovedpersoner, medier og politiopklaringer i de to og en halv time, som filmen varer. På trods af længden er den hele tiden spændende, selv om den er knap så genial, som den på et tidspunkt ser ud til at være.
I de sidste ti minutters slutspil – der sikkert er ment som en eller anden subtil metaafrunding – kommer thrilleren ud af sync med den tilstræbte spændingsrealisme i resten af filmen. Indtil da har man dog fået et ultraprofessionelt mareridt med veloplagte skuespillerguider og et par rygradsrislende overraskelser undervejs.
Hvad: »Kvinden der forsvandt«.
Hvem: Instruktør: David Fincher. Medvirkende: Ben Affleck, Rosamund Pike, Patrick Fugit.
Hvor: Premiere over hele landet.
