Det er hårdt at være oscarnomineret. Leder af det jydske animationsfirma »Nørlum« Claus Toksvig Kjær er netop kommet hjem fra Los Angeles, hvor han deltog i oscaruddelingen, og takket være det usædvanlig grå og regnfulde vejr derovre har han nu pådraget sig en gedigen forkølelse. Til gengæld kan han og den øvrige danske animationsbranche glæde sig over, at Danmark med den ærefulde nominering atter har gjort sig bemærket i den internationale elite, hvad animationsfilm angår.
»Vi gør det rigtig godt i Danmark, men vi bør bygge videre på succesen,« snøfter Claus Toksvig Kjær, hvis firma har stået bag store dele af den oscarnominerede tegnefilm »Song of the Sea«.
Dermed erklærer han sig enig med filmproducer Kim Magnusson og filminstruktør Karsten Kiilerich, der i dag har premiere på deres tegnefilmsversion af Ole Lund Kierkegaards børnebog »Albert«.
Magnusson og Kiilerich foreslår nemlig over for Berlingske, at Danmark forøger den nuværende årlige produktion af tegnefilm i spillefilmslængde fra en-to film til tre-fire film og peger på flere gode grunde til det.
Brug for levedygtig underskov
En forøgelse af produktionen vil betyde, at den internationalt anerkendte talentmasse af danske animatorer vil kunne etablere en levedygtig underskov af firmaer. En velkonsolideret animationsbranche vil betyde eksportindtægter (animationsfilm er forholdsvist lette at sælge), samt sikre, at de største talenter kan forblive i landet.
»Det er ærgerligt, at der ikke er flere penge til animationsfilm, end der er. Når der ikke er flere støttemidler end til en enkelt film om året, havner man i en catch 22, hvor talenterne er nødt til at søge ud i verden, når deres talent skal blive set og blive brugt,« siger filmproducer Kim Magnusson, der ikke vil afvise, at en større animationsproduktion eventuelt kunne foregå via en øremærkning af en del af filmstøttemidlerne.
Karsten Kiilerich, der har været instruktør på talrige succesfulde danske animationsfilm, siger, at en større volumen af film vil danne grundlag for en stærkere dansk animationsbranche og sikre de stabile virksomheder en mulighed for at sikre en endnu højere ekspertise.
»I forvejen står vi meget stærkt på grund af animationsskolen og støttesystemet, men det kræver investeringer at udbygge det tekniske niveau, som er en forudsætning for at være med i toppen af konkurrencen,« siger Karsten Kiilerich.
Mærkbar talentflugt
Claus Toksvig Kjær fra Nørlum bekræfter, at der har været en mærkbar talentflugt fra Danmark, og selv om nogle af de danske animatorer får etableret en slags pendler-virksomhed med både hjemlige og udenlandske opgaver, er der også en del af dem, der formentlig aldrig kommeer til at arbejde i Danmark igen.
»Lønningerne i Dreamworks og Disney/Pixar er ganske enkelt for gode,« siger Claus Toksvig Kjær.
Talentflugten ville kunne hæmmes af flere store danske animationsfilm, men Claus Toksvig Kjær påpeger, at man ikke uden videre kan udvide produktionen: »I princippet er der publikum i både Danmark og udlandet til fire store animationsfilm om året, men forudsætningen for, at det skal kunne lade sig gøre, er, at der også er fire gode historier at fortælle. I øjeblikket er der ikke tilstrækkeligt med gode manuskripter til det mål, så det ville kræve en særlig indsats at oparbejde,« siger Claus Toksvig Kjær.
På den internationalt anerkendte animationsuddannelse, The Animation Workshop, i Viborg, siger rektor Morten Thorning, at dansk film samlet set kan styrke sig forretningsmæssigt ved at øge udvikling og produktion af animerede spillefilm over en årrække. Og som Kim Magnusson mener han, at man ville kunne nå ud til et endnu større publikum med de rigtige historier.
»Det kræver dog, at vi har bedre tid til udviklingen af filmene. Manuskripterne og designet af de verdener, som filmene foregår i, bør have længere udviklingstid for at kunne opnå den universelle fortællemæssige kvalitet, der skal til for at trænge igennem til både voksne og børn,« siger Morten Thorning.
Instituttet mod særlige kvoter
På Det Danske Filminstitut deler administrerende direktør Henrik Bo Nielsen opfattelsen af, at vi har mange kompetente animationskræfter herhjemme, men han mener ikke, at dette giver anledning til at indføre særlige kvoter eller reservater for animation.
»Vi kan herhjemme støtte en god håndfuld børnefilm om året, og jeg tror, at den forudsætning, at de bedste historier og de mest løfterige projekter skal have støtte, er en bedre præmis end kvoter. Det samme gælder film for voksne. Animation må slås på de samme betingelser som live-action-film, men som man kan se af støttetildelingerne, tøver hverken filmkonsulenter eller markedsordningen med at give støtte, når de rigtige projekter er i bunken,« siger Henrik Bo Nielsen.
Han mener ikke, at det kan være et selvstændigt mål, at den hjemlige talentmasse ikke også skal bruge udlandet som en del af deres virkefelt.
»Vi har simpelthen mere talentkraft, end der er offentlige og private penge i dansk film til at holde dem beskæftiget året rundt, så det er kun naturligt, at de også søger ud,« siger Henrik Bo Nielsen.
