»Vide verden« hedder en inspirerende og markant anderledes serie af kulturguidebøger. Serien er nu blevet udvidet med bind om Istanbul og Budapest. Byer, der hører til de indlysende mål for alle storbyferie-hungrende læsere – og som for veloplagte skribenter er rene guldgruber af spændende motiver.
Journalisten Lasse Ellegaard skriver i introen til bogen om Istanbul, at det er en »mågernes by«, som han rejste til for at følge »civilisationernes sammenstød« på nærmeste hold.
Oversætteren Peter Eszterhás skriver tilsvarende om det Budapest, som han flygtede fra i 1956, da opstanden i Ungarn blev knust af sovjetiske styrker.
Hos begge skribenter er der tale om kærlighed sat i relief af de politiske omstændigheder. Eller som det karakteristisk hedder hos Eszterhás: »Jeg kom til verden i en by, der sank i grus kort efter min fødsel, og jeg forlod den igen 16 år senere, da den atter lå i ruiner. Nu er der gået 57 år, og Budapest er genopstået som Fugl Fønix af asken for at genindtage sin retmæssige plads som en af Europas smukkeste byer.«
Både Istanbul- og Budapest-bogen følger seriens efterhånden godt indarbejdede opskrift, hvor et antal indsigtsfulde og passionerede skribenter leverer ingredienserne til en kulturrejsecocktail, der rummer lidt af hvert, og som spænder fra autoriserede seværdigheder og velkendte motiver til overraskende vinkler og upåagtede hemmeligheder.
Fra Hagia Sofia og Topkapi til tesalonen i Selimiye Park og Mesopotamisk Kulturcentrum i Istanbul eller fra Gellertbadet og Kunstindustrimuseet til Terrorens Hus og den såkaldte Memento Park i Budapest. Det er journalisten Michael Kuttner, der skriver om nogle af den kommunistiske periodes efterladenskaber i Donau-byen, og netop i Memento Park er en række af de socialrealistiske helteskulpturer sat på pension.
Masser af viden
Der kan i øvrigt køres herligt i sporvogn og med metro i de to byer, og selvfølgelig sejles der på Donau og i Bosporus-strædet. Når sulten melder sig, er både den traditionelle döner og New Istanbul Cuisine muligheder i Bosporus-byen, mens Cafe Spinoza hævdes at være et af de bedste gullasch-steder i Budapest.
Et af de temaer, der bogstaveligt talt binder byerne sammen, er broerne, og både Galatabroen i Istanbul og Frihedsbroen i Budapest – med tilnavnet »Det vandrette Eiffeltårn« – får fuld opmærksomhed.
Der er ganske enkelt masser af viden, underholdning og gode ideer at hente hos det blandede selskab af bidragydere til bøgerne om de to byer. Når Karsten Fledelius skriver om »den byzantinske og osmanniske arv« i Istanbul, flettes fortid og nutid sammen, og når Uffe Østergaard tager en tur gennem »byrum og politik fra middelalder til Viktor Orbán«, så er læseren parat til at skrive under på, at »Budapest er europæisk historie, nutid og fremtid på godt og ondt«.
Selvfølgelig er ikke alt lige spændende, men gennemgående er niveauet højt, og så er der de kapitler, som får læseren til at tænke: der må jeg simpelthen hen!
Det gælder for eksempel Malene Fenger-Grøndahls kapitel om Pamuk-museet, stedet hvor den særlige Istanbul-melankoli, hüzün, materialiseres, og næste gang rejsemålet er Budapest, gælder det om at finde en »ruinpub« i den særlige gråzone af bygninger mellem bevaringsværdig og nedrivningsparat.
Verden bliver større på flere planer. Rejselysten vokser med de to nye bind i serien »Vide verden«.
