Stor romankunst om kærlighed, fattigdom, kunst og Første Verdenskrig

På baggrund af gamle noter og egne erindringer rekonstruerer Stefan Hertmans sin bedstefars liv. Det er gribende.

I år er som bekendt hundredåret for udbruddet af Første Verdenskrig, og i den anledning udkommer der et væld af bøger om krigen og tiden deromkring. Forlaget People’s Press markedsfører i samme anledning oversættelsen af belgiske Stefan Hertmans’ »Min bedstefars himmel« som en bog om Den Store Krig, og det er den da også – til dels i hvert fald.

»Min bedstefars himmel« er en doku- eller faktaroman, om man vil, en beretning om forfatterens bedstefar, der var dreng omkring forrige århundredeskifte og soldat under krigen.

Hertmans fortæller, hvordan han i mange år har ligget inde med sin bedstefars erindringer i form af to notesbøger, ude af stand til at åbne dem idet han forventede, at læsningen af dem ville give ham en ubrydelig trang til at skrive bedstefarens livshistorie.Men netop det opkommende 100-årsjubilæum for krigens udbrud fik ham i gang, og han satte sig det mål, at bogen skulle udkomme inden mærkeåret for ikke at drukne i flodstrømmen af andre krigsbøger.

Bedstefaderen, som var søn af en ludfattig kirkemaler og selv tegnede og malede, viste sig at være en sanselig skildrer af såvel livet omkring århundredeskiftet som krigens gru.

Lagt i hænderne på en forfatter som Hertmans bliver notesbøgernes erindringer rejst som et gribende mindesmærke over en tid, der ikke længere er, og en krig hvis rædsler aldrig burde have været.

»Min bedstefars himmel« falder i tre dele. I første del skildres bedstefarens liv op til krigen. Hertmans fortæller med udgangspunkt i den første af hans notesbøger og beskriver også sin egen relation til ham, han søger tilbage til oldefarens historie og reflekterer over sin egen families relationer.

Anden del fremstår som bedstefarens eget dokument, nemlig den anden notesbog, som koncentrerer sig om krigsårene. I tredje del overtager Hertmans igen selv fortællerrollen og beskriver reflekterende tiden efter krigen.

Derfor skal vi halvvejs hen i romanen, før vi er ved Første Verdenskrig, og det er også derfor, at det egentlig fremstår som lidt misvisende at markedsføre bogen som en roman, der primært handler om krigen.

Et strejf af melankoli uden sentimentalitet

De første 140 siders beskrivelser af fattigdommen i Gent; om bedstefarens tid som arbejdsdreng på et jernstøberi; om oldefarens tid som kirkemaler; om begges kærlighed til deres hustruer og børn; om det at sende minder og forpligtigelser ned gennem slægten; om at elske og at miste; og om at opdage og værdsætte kunsten ... alt dette er af mindst lige så stor betydning som den gribende skildring af slagmarkens rædsler.

Hertmans har en skarp sans for at skildre fortiden med et strejf af melankoli, som aldrig knækker over i det sentimentale.

Det er stor romankunst, en palimpsest, hvor fortidens og forfædrenes spor ligger som kunstmalerens lag på lag af farver og strøg.

Birthe Lundsgaards oversættelse fra flamsk til dansk fortjener ros.

Titel: »Min bedstefars himmel«.

Forfatter: Stefan Hertmans. Oversat af Birthe Lundsgaard.

Sider: 293. Pris: 300 kr.

Forlag: People’s Press.