Tiden læger ikke alle sår. Mentale rystelser kan muligvis ikke ses på overfladen, men mærkes som en usikkerhed, der også kan give sig fysisk udtryk længe efter – angstens kvalme.
Dét er noget af den indsigt, vi får under læsningen af Marjaneh Bakhtiaris rystende roman fra Teheran, »Godnathistorier for børn der drikker«. Forfatteren er selv født i Teheran og vokset op i Sverige, hvor hun i 2005 debuterede med romanen »Kald det hvad du vil« i 2005.
I »Godnathistorier for børn der drikker« har et par tvillingesøstre mistet deres bror i krigen mellem Iran og Irak, de går til latteryoga, men det er trods alt ikke en troværdig måde at bearbejde sorg på, for som det rammende bliver udtrykt, skal der være »en grund til at grine. Ellers bliver det jo ynkeligt«. Heller ikke overfladisk selvanalyse foran spejlet i træningslokalet kan give tvillingerne indre ro.
Deres mor, der er forstenet i sin sorg, tager beroligende medicin, suger energi ud af sine nærmeste og forsøger at bearbejde tabet af sønnen ved at skabe lerskulpturer og få verden omkring sig til at tie. Hendes tårer flyder i mørket, og de flyder, når hun gang på gang laver sønnens yndlingsret.
Det er hendes erfaring, at vi ikke er vores drømme men vores minder, og bogen understreger synspunktet, for som det hedder et sted: »Kun minderne, de faktiske, fysiske minder, forblev de samme, uanset hvor mange gange pladserne skiftede navn«.
Trækker forhænget til side for angsten
»Godnathistorier for børn der drikker« er hård læsning med dens fremhævelse af smerten og frygten. Det er ikke lige let at se personerne og stederne for sig, og bogen er selv inde på »Følelsen af at Teheran, under alle malerierne på murene, havde en skjult historie (…) som man ikke kunne sætte ord på over for dem, der ikke havde været med«.
Men man bøjer sig for alvoren og formidlingen af stemningen, den sproglige koncentration med skiftevis poetisk og skarp tone. Som når romanen peger på forskellige reaktioner på tab og stiller kontraster op mellem det moderne liv med skønhedsopererede, yoga-dyrkende kvinder og det omgivende Teheran. Som det hedder: »For fanden, hvor den her by har brug for at blive sminket«.
Det er fint, at forfatteren insisterer på at nærme sig de ubærlige følelser og indfange stilheden og tavsheden og stiller det universelle spørgsmål: »Hvordan kan man miste sit barn og alligevel ønske at leve videre?«. I mindre målestok kan vi nok alle reflektere over vores evne til at forsone os med hændelser, der har tvunget os til skifte spor. Marjaneh Bakhtiari trækker forhænget til side for angsten. Det er modigt gjort.
Titel: Godnathistorier for børn der drikker. Forfatter: Marjaneh Bakhtiari. Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen. Sider: 270. Pris: 298 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.
