Nisser og julemænd er stadig fast forankret i julebøger henvendt til børn. Også selv om årets historier om dem næppe lever op til alles forventninger:
»En gang for meget længe siden boede der en nisse et sted langt ude på landet. Ingen vidste, hvor han kom fra. Pludselig en dag var han der bare«.
Sådan lyder indgangen til en gammeldags julehistorie i Gunnar Willes »Ritas jul«, men sådan er resten af kalenderhistorien ikke. Og de tre fortællinger i Kim Fupz Aakesons »Fupz store julebog« og Mathilde Steins og Chuck Groninks »Bertils juleplan« er heller ikke i nærheden af det forventelige. Tværtimod indeholder de fantasifulde katastrofer, tilsat skingrende skøre indfald, kram og kanefart.
Fuld fart og julekaos
Titel: Ritas jul. Karakter: ★★★★✩✩ Forfatter og tegner: Gunnar Wille. Sider: 130. Pris: 198 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.
»Ritas jul« er en hverdagsrealistisk farce om en familie af fjumrehoveder. Virkelighedsnær - og så alligevel ikke. Mest præges den af Willes gakkede fiktionsunivers, kendt fra hans bøger om Skrumpen, og bogens nisse kommer da også, ligesom Skrumpen, fra den ydre galakse.
Wille giver den fuld gas med farveladen, så bogen fremstår øjelarmende iøjnefaldende. Ligesom teksten, der drøner derudad med ord som slusk, sjosk og sjask smækket ud over siderne.
Et klaustrofobisk, sjovt kaos, der indledes med, at al optræk til julehygge plaffes ned af faderens »Jeg hader julen«, lige indtil han går juleamok i guirlander, adventskrans og snelandskab og forvandler huset til en julejungle og råber »Jeg er en glad lille nisse. » Kort sagt spares her hverken på julepynt, lydord eller udråbstegn. Gennemført glædelig julegalskab, som det kræver solid stemmekraft at læse op.
Søde historier med overskud
Titel: Fupz’ store julebog. Karakter: ★★★★★✩ Forfatter: Kim Fupz Aakeson. Tegnere: Rasmus Bregnhøi, Siri Melchior, Kim Fupz Aakeson. Sider: 128. Pris: 200 kr. Forlag: Carlsen.
»Nissen der ville være berømt« er en lystig og »realistisk« Fupz-historie, illustreret af Fupz selv, og en af tre historier fra »Fupz’ store julebog«.
Historiens nisse bor i en vaskekælder på landet og har det alt i alt fint, helt til han får »en kriblende, krablende, kroplende, kruplende, krillende lyst til at kigge ind ad folks vinduer« og opdager, at andre har det bedre, og at nogle tilmed er berømte. Fluks vandrer han til byen, blot for at erfare, at berømmelse ikke er lykken. Men han finder den, da han slipper Zoos dyr fri.
»Pyt med det, for nu er det jul«, siger han glad.
En anden af bogens historier, »En julehistorie - og så alligevel ikke« er - til nu - Fupz’ bedste julefortælling.
Nisserne ryger i dobbelt forstand ud i kulden, når alt julehalløjet er overstået, og hvad så? Ja, historiens nisse går fra det ene kuriøse nederlag til det andet, indtil han møder manden Gregers, der har en så alvorlig korttidshukommelse, at nissen kan fejre juleaften året rundt.
»Og hvad kan man så lære af det?« slutter historien og svarer: »ikke så farligt meget andet, end at juleaften er ret hyggelig.« Det hele er overrislende overskudagtigt fortalt af Fupz og tegnet af Rasmus Bregnhøi.
I samlingens tredje historie, » Julemandens jul«, har julemanden et pinagtigt problem. Den sidste gave mangler nemlig, og ind kommer den dreng, som skulle haft den, hvorefter der går socialrealistisk tåreperser i historien, for drengen er ligeglad med gaven. Han ønsker blot de kram, som forældrene aldrig har tid til at give ham. Det får han - og i tilgift en kanetur med julemanden. En sød fortælling med lige så sødmefulde og fint neddæmpede illustrationer af Siri Melchior.
Den glemte gris
Titel: Bertils juleplan. Karakter: ★★★★✩✩ Forfatter: Mathilde Stein. Tegner: Chuck Groenink. Oversætter: Lisette Agerbo Holm. Sider: 28. Pris: 250 kr. Forlag: Turbine.
Julemanden har glemt Bertil to juleaftener i træk i nederlandske Mathilde Steins og Chuck Groninks »Bertils juleplan«. Men det skal være slut, skal det, så Bertil bygger en særlig form for reminder til julemanden. En sprogligt stram og spændstig historie, sorgmuntert, melankolsk illustreret af Gronink med vinterlige blåtoner og varmt gyldne farver i en dekorativ og minimalistisk detaljerig stil.
Her ser man, at Bertil faktisk er en gris, hvis plan virker i en grad, som han ikke helt havde tænkt sig. Han får kort sagt svinsk travlt: »Her, varm kakao til rensdyrene. Der, et dejligt skumbad til julemanden. Vupti, en ny plade småkager i ovnen. Hopla, julemandens dragt ren og nyvasket«. En glad julemand kvitterer med at invitere Bertil på kanetur som julegavehjælper og et »Glædelig jul og på gensyn næste år.«
