Forlaget Faraos Cigarer har i en årrække udgivet og genudgivet den argentinske seriekunstner Hugo Pratts Corto Maltese-sagaer, der er en unik blanding af brogede karakterer, seriøs historieskrivning og spiraliserende fantasterier.
I den ene historie taler den belæste og berejste titelfigur hallucinerende i Venedigs paladser, i den næste jages han af tyske Første Verdenskrigs-ubåde i Stillehavet. Som regel møder han nogle, han kender, og de er alle, lige som han, rastløse globale nomader, der leder som besatte efter eventyret.
Før og sideløbende med Corto Maltese havde Hugo Pratt en produktion af krigstegneserier, der blev skovlet ind i kioskhæfter af den mest primitive slags. I modsætning til Corto Maltese-historierne, hvor fjender og venner findes på begge sider af skyttegravene, er der tale om den slags tegneserier, hvor tyskerne er entydigt onde (og reduceret til at være ren »zum Teufel!«-skrigende kanonføde.)
De eneste onde på de allieredes side er typisk officerer, der har hang til kadaverdisciplin, men som dog altid i sidste ende viser sig at have hjerter af guld.
Hugo Pratts krigstegneserier er samlet i albummet »Koinsky fortæller«, der er en blanding af de tidlige primitive striber og senere striber, der nærmer sig Corto Maltese i kompleksitet.
Historien »Baldwin 622«, om en britisk efterretningsagent, der vender tilbage til Palæstina for at udgrave en stjålet ladning guld, vidner om Hugo Pratts hang til glemte hjørner af verdenskrigene. Der er længsel, kærlighed og forræderi på 24 minimalistiske tegneseriesider. Sider, som kun denne sande mester kan levere dem.
Solid kvalitet
Forlaget Cobolt, der har stået bag en vældig bølge af nostalgiske genudgivelser, er nået til tredje samlebind med eventyrene om stewardessen Natacha. I 70erne var hun en af fransk tegneseries meget elskede figurer, og historierne kan i dag ses som en nostalgisk kærlighedserklæring til de årtier, da flyrejser stadig havde en fernis af glamour.
Som karakter i en tegneserie var Natacha også lidt af en foregangskvinde i en mandsdomineret verden, mens hendes mandlige sidekick, stewarden Walther, er usædvanlig fjollet og naiv.
Et af seriens største fortrin er den pertentlige omhu, der er lagt i baggrundstegningerne af fly, lufthavne og diverse landes landskaber - en kvalitet, der dog afhænger lidt af, hvilke baggrundstegnere seriens skaber, François Walthéry, samarbejdede med.
Den aktuelle samling er et dobbeltalbum med »En UFO i søgeren« og »Robotternes overmand«. Sidstnævnte udgør et ret effektiv mysterium og samler flere temaer, der optog popkulturen i 1980erne, samtidig med at inspirationen fra Steven Spielbergs film »Nærkontakt af tredje grad« giver historien en kraftig aura af 1970erne.
Tegneserierne om Natacha revolutionerer ikke ens tankegang, men de er et eksempel på den solide kvalitet, som fransk-belgiske tegneserier stod for i perioden.
Niels Rolands børneserie »Nøglevogterne« er et fast indslag i Weekendavisen. Serien er en fritflyvende fantasi om to børns oplevelser i en række paralleluniverser, der er forbundet af døre i et mystisk nøglehus, som man ikke kan undslippe, medmindre en anden overtager ens tjans som »nøglevogtere«.
Serien er inspireret af virkelige teorier om paralleluniverser, men den er tillige en stramt orkestreret falden-på-halen-komedie, der bringer mindelser om alt fra Benny Andersens historier om Snøvsen« til Roald Dahls »Charlie og chokoladefabrikken.«
Det er dejligt, at Niels Rolands tegninger er tydelige og nemt aflæselige og danner en letflydende læsning - trods de meget udflippede verdener, serien bevæger sig i.
