Det er egentlig utroligt, at vi orker at blive ved med at læse Karl Ove Knausgårds fortællinger om sig selv og sin lidt triste fortid og familiebaggrund.
Med nærværende fjerde bind er det trods alt indtil videre blevet til et par tusinde siders beskrivelse af hverdagsrutiner, barndomsfrygt, kæresteri og kammeratskaber. Men selv om man måske nok indimellem synes, at der roligt kunne skæres et trecifret sideantal fra undervejs, uden at det store billede ville lide overlast, ja, så glider man stille og roligt igennem værket uden videre modstand eller irritation - lidt med samme fornemmelse, som når man ligger søvnløs i et rangerende nattog. Man hviler i sig selv, mærker de små ryk og bevægelser og vugges trygt igennem natten med god tid til refleksion og eftertanke.
Per Krogh Hansen, litteraturanmelder »Der sker egentlig ikke alverden i løbet af bogen (nå jo, Karl Ove mister sin mødom), men som i al anden god realistisk litteratur ligger kunsten i registreringen af det nære. «
Den tur, Knausgård tager os på denne gang, går mod det norske nordland. Ved bind fires begyndelse har Karl Ove just overstået studentereksamen, og forfatterambitionen har meldt sig. For at skaffe penge til en større dannelsesrejse i Europa tager han et lærervikariat i en billedskøn, men afsidesliggende bygd. Bygden tæller kun et par hundrede mennesker, og alle kender alle. Også snart den unge og lidt tavse sørlænding, som skiller sig ud med kors i øret og baret på hovedet. Det er begrænsede relationer, man kan indgå i under disse forhold. Uventede venskaber knyttes, farlige forelskelser melder sig, og Knausgård giver os her indsigt i det grundlag, han skrev sin første roman, »Ude af verden« (1998), på. Ind i mellem får Karl Ove gang i skriveriet. Han forfatter sin første novelle allerede den første dag.
Forældrenes skilsmisse i fokus
Som i de tidligere bind, vender vi også i dette tilbage til forholdet til forældrene og broderen, Yngve. I den del af historien er det tiden efter forældrenes skilsmisse, der især er i fokus.
Faderen er flyttet sammen med sin nye kone Unni, som er god for både ham selv og hans relation til Karl Ove, om end alkoholforbruget stiger støt og hastigt. I glimt udviser faderen noget, der kunne ligne anger over den måde, han har behandlet sin familie på. Men den kølige distance og manglende interesse slår snart igennem igen.
Foruden den eminente erindrende iagttagelse af en usikker ung mands forsøg på at finde fodfæste i en konstant snublen, er beskrivelsen af det stillestående til tider klaustrofobiske liv i nordlandsbygden hele turen værd.
Der sker egentlig ikke alverden i løbet af bogen (nå jo, Karl Ove mister sin mødom), men som i al anden god, realistisk litteratur ligger kunsten i registreringen af det nære - rutinerne, interiøret, menneskene - og de små bevægelser, der næsten umærkeligt fører en forandring med sig på den lidt længere bane.
Vi takker for turen for denne gang, og ser frem til de næste stræk ind i Knausgårds barn- og manddom.
