Flamencoguitarens tårer og tyrefægterarenaens blod strømmer sammen med floden Guadalquivir. Andalusiens traditionelle hvidkalkede huse møder New Yorks modernistiske skyskrabere. Voldsomheden og skønheden i Federico García Lorcas billedsprog er så overvældende , og den følelsesmæssige intensitet så gennemtrængende, at digteren nærmest har fået en slags litterær kultstatus som selve poesiens symbol. Død og sorg, elskov og lidenskab bliver til kød og blod og tager i den mest fortættede sproglige form skikkelse i hans værker, der nu udkommer i det hidtil største udvalg på dansk.
Hos García Lorca er der en dynamisk spænding mellem folkeligheden og det eksklusivt eksperimenterende, der meget direkte kommer til udtryk i titlerne på to hovedværker og højdepunkter, »Sigøjnerballader« og »Digter i New York«, der i rytmer og stemninger rækker fra de andalusiske landskaber, til disharmoniernes og søvnløshedens New York, hvor »Lyset er begravet under lænker og lyde/som en skamløs udfordring til en rodløs videnskab«. Surrealismens radikale billedbrug kendetegner digterens omgang med storbyvirkeligheden. Sigende nok skriver han blandt andet en »Ode til Salvador Dali«, »Et hjul i stålets rene syntaks«.
Netop den surrealistiske maler Dali hørte sammen med filminstruktøren Luis Buñuel og komponisten Manuel de Falla til det kunstneriske og intellektuelle miljø, der var med til at præge Lorca, og som i mere bornerte spanske øjne gjorde ham til inkarnationen af »degenereret kunst«.
Federico García Lorcas biografi leverer dramatisk og tragisk brændstof til myten om endnu en af litteraturens »unge døde«. Både hans homoseksualitet med de spændinger mellem religion og seksualitet, den medførte, og hans kunstneriske og politiske orientering peger direkte frem mod hans død som 38-årig i 1936, hvor han blev likvideret af Francos politisoldater og rykkede ind i historieskrivningen som en af den spanske borgerkrigs og kulturkamps store martyrskikkelser.
Året før sin død og efter en tyrefægtervens død i arenaen skrev García Lorca det store digt »Klagesang over Ignacio Sanchez Mejias«, der er et tredje højdepunkt i hans poesi. »Døden kommer om eftermiddagen« hedder det med en talemåde og titel fra Hemingway. I klagesangen får den rytmisk-messende gentagelse af skæbnetidspunktet, »Klokken fem om eftermiddagen«, en uhørt dramatisk effekt som varsel om dødens indtræden, og med en helt fantastisk suggestiv kraft omsætter digtet »dødens realitet til levende nærvær i et altomfattende landskab:
»Men nu sover han for evigt./Nu åbner mos og græs/med deres sikre fingre/hans hjerneskals blomst.Det poetiske Bureaus Klassikerbiblioteks udgivelse af »García Lorca i udvalg« er en vigtig påmindelse om en enestående digter. Samtidig fortæller antallet af tidligere oversættelser til dansk ved Ivan Malinovski, Uffe Harder, Iljitsch Johannsen, Peer Sibast og adskillige andre noget helt centralt om den særlige plads, den mest spanske af alle spanske digtere har erobret på poesiens verdenskort. Juancío d’Hérovilles aktuelle oversættelser, der ledsages af originalteksterne på spansk, lægger op til en slags sammenlignende studier i gendigtningens krævende kunst, og de klarer prøven. García Lorca er alle anstrengelser værd. Et oplagt sted at starte en rejse ind i digterens enestående billedverden.
Forfatter: Federico García Lorca. Titel: García Lorca i udvalg Oversætter: Juancíod’Héroville Sider: 668 Pris: 300 kr. Forlag: Det Poetiske Bureaus Forlag
