Enhver krig har synlige og usynlige konsekvenser. Der er soldaterne, eksplosionerne, blodet. Det, der kan ses. Men der er også alt det indeni, det usynlige: De voldsomme traumer i soldaterne og dem derhjemme, der mister et familiemedlem, en ven, en elsket.
Helga Flatlands romantrilogi fokuserer på det sidste. Det gjorde hun i »Bliv hvis du kan, rejs hvis du må« og »Alle vil hjem, ingen vil tilbage« og imponerede med et stramt sprog, der stillede knivskarpt på det mentale granatchok, der ramte en lille norsk bygd, da tre af dens unge mænd blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan.
Med filmisk klippeteknik fortalte Flatland om lammelsen, sorgen og skammen i persongalleriet, der gradvist blev udbygget og krydsbelyst. Sådan forholder det sig også i tredje og sidste bind, »Der findes ingen helhed«, hvor Flatland stopper op i december 2012, og hvor hvert andet kapitel jeg-fortælles af bygdens læge, Ragnhild.
Det er hende, der er tættest på de efterladte og ikke mindst på Tarjeis forældre. Moren, Karin, er sunket ned i dyb apati og kan ikke meget andet end drikke vin af sin kaffekop og indlede en affære for bare at føle noget. Hendes mand, Hallvard, går bare rundt ude blandt gårdens okser og kan se datteren Julie – der spillede en hovedrolle i forrige bind – udføre arbejdet effektivt og begavet.
Hallvard og Karin får begge lov at fortælle om deres følelser i kapitlerne mellem Ragnhilds, og han har trods sin søvngængeradfærd fornemmet hendes utroskab. På den måde får familien stadig flere farver, flere sider, og det samme gør lægen Ragnhild, der har mere brug for dem, end de forstår.
Alle er brikker i hinandens liv, men ingen kender det fulde billede. Det skulle da lige være Flatland, der konstruerer og distribuerer rigtig mange informationer, uden at romanen på nogen måde virker overlæsset eller gemacht. Og hun benytter, blandt meget andet, sin litterære begavelse til at belyse forskellen på det indre og ydre liv, og hvor svært det er at forbinde de to med ord og dermed forstå hinanden.
Som når Julie venter og venter på, at far Hallvard skal overlade gården til hende og acceptere, at Tarjei aldrig kan tage den plads. Hun har ventet så længe, at hun er begyndt at opfatte faren som uopmærksom og uden tillid til hende.
Men når Hallvard fortæller, er det en anden historie. Han kender hendes drøm og finder hende perfekt egnet til at overtage gården, men kan efter så mange år ikke få det sagt; få sagt at »hun sikkert har et meget større talent end både Tarjei og mig med hensyn til gården«.
Flatland er realistisk i sine beskrivelser, men hun er ikke kynisk: Der findes forløsninger, og der er lys i mørket i hendes trilogi, som her får en værdig afslutning – og hvor det ikke kun er konturerne af de usynlige følelser, der tegnes op, men også omridset af en rigtig god forfatter.
Forfatter: Helga Flatland
Titel: Der findes ingen helhed
Oversætter: Jannie Jensen.
Sider: 334.
Pris: 300 kr.
Forlag: Batzer & Co.
