Efter Anders Behring Breiviks massakrer 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya opstod diskussionen om, hvad der var årsagen til, at en yngre norsk mand, opvokset i et trygt velfærdssamfund, kunne finde på at begå en sådan ugerning. Diskussionen udartede sine steder til det groteske og tjente dybest set mest til, at folk på begge sider af dens skillelinjer kunne få lejlighed til at understrege, hvor meget ret de selv havde, uanset om de mente, at det var højrefløjen og islamdebatten eller indvandringen, der måtte påtage sig et ansvar for Breiviks ugerninger. At tjene til at belyse baggrunden for eksplosionen i Oslo og skyderierne på Utøya gjorde den derimod ikke. Man kan ikke bare sådan lige forklare det uforklarlige. Eller kan man?
I en omdiskuteret bog, »En norsk tragedie« af Aage Storm Borchgrevink, bliver forsøget faktisk gjort. Bogen udkom i fjor i Norge under et vældigt palaver, for Borchgrevink går – som udgangspunkt ganske befriende – i en helt anden retning end at forsøge at forklare Breiviks terror med den ene eller den anden samfundsmæssige udvikling. I stedet giver bogen et sjældent detaljeret kig ind hos familien Breivik. Både i Anders Behring Breiviks tidligste år – og til dels ind bag de nedrullede gardiner i årene 2006 til 2011, hvor en computerspillende Breivik forvandlede sig fra en tilsyneladende lettere særegen ung mand til det dræber-monster, der 22. juli 2011 mailede sit kompendium (det såkaldte »manifest«) til en lang række mennesker over hele Europa og tog på dødstogt.
Bogens styrke er langt hen ad vejen, at den længe viger uden om de nemme forklaringer på Breiviks terror. Man sidder med følelsen af, at det, der skete 22. juli, var kombinationen af psykologiske mekanismer hos forbryderen og familiære dysfunktionaliteter. Men også en lang række andre begivenheder i Breiviks børne- og ungdomsliv i et Norge under forvandling – uden at det er muligt at sætte fingeren på noget bestemt. Og da massakren på Utøya gennemgås i detaljer, mange allerede kender, ses det gennem den prisme, at der for Breivik selv nærmest var tale om et level i et computerspil, da han mekanisk og roligt skød løs på de unge AUF-campister. Dertil var det kommet med den sygelige narcissisme, forfatteren mener at have diagnosticeret hos Breivik.
Til sidst sker der dog det, at bogen – i dens mest kontroversielle afsnit – alligevel tyr til en slags patentforklaring på fænomenet Breivik. At den skal findes i hans tidligste leveår. At den – nu afdøde – mor her spiller en afgørende rolle. At myndighederne allerede dengang kunne have grebet ind. Det er muligt, men man forstår omvendt, hvorfor forklaringsmodellen er kontroversiel. Den bliver en slags pludselig erkendt sandhed, tilsat forfatterens egne psykologiske randbemærkninger. »En norsk tragedie« er en stærk bog. Men man sidder også med fornemmelsen af, at den ender med at gå for langt. Til sidst dragende meget drastiske konklusioner om den tragedie, som er så svær at forklare.
Se interview med Aage Storm Borchgrevink i Beinovs hot spot på b.dk fra i dag kl. 10
Forfatter: Aage Storm Borchgrevink Titel: En norsk tragedie Sider: 366 Pris: 299,95 kr. Forlag: Rosinante
