Jo kommer til verden i Middelfart i 1884 som datter af en galsindet ålekvaseskipper og en utilregnelig psykisk ustabil mor. Som sine søskende flygter hun hastigt ud af den dysfunktionelle familie ved Fænøsund, søger til København og bliver tre år efter sin ankomst til hovedstaden gift med den stenrige, men af faderen oversete og forbigåede Vagn Jacobsen, søn af bryggeren Carl Jacobsen (Ny Carlsberg) og sønnesøn af I.C. Jacobsen (Gammel Carlsberg).
Stridighederne mellem de to bryggere ser ud til at fortsætte og ramme Vagn, der nok får direktørtitel, men fratages al indflydelse på bryggeriet, men ved giftermålet oplever Jo imidlertid en social opstigning uden lige.
Med sit smukke udseende og sit målrettede projekt bliver hun det fjerprydede og feterede modeikon og samlingspunkt for Københavns overklasse af gammeladel og nyrige. Hovedsædet er bryggerfamiliens overdådige, kunstekviperede pragtejendom på Carlsberg, hvor champagnen flød i en lind strøm.
Men da det for alvor går op for Vagn, at han i forbindelse med bryggeriets videreførelse er blevet forbigået af sin egen far, går den tilsyneladende idyl i opløsning. Separationen, der indledes i 1918 – efter at Jo to år tidligere har aborteret – kommer til at handle om børn, penge og indbo tilsat kulørte mængder af utroskab og hustruvold.
Pressen sværmer som spyfluer omkring det kuldsejlede ægteskab og det ekstravagante miljø, skilsmissen kommer i stand, og Jo flytter til slottet Rydhave ved Limfjorden. Hun vil være forfatter. Derfor opsøger hun forfatterne Johannes Buchholtz og Jeppe Aakjær. Senere kommer Thit Jensen og Karin Michaëlis til – og skæres fra – som så meget andet i Jos omskiftelige liv.
Forfatterskab, avisskriveri og foredrag trækker rigeligt på hovedstolen af erfaringer fra forfatterens fortid i det ekstravagante Carlsbergmiljø, men intet af det lever op til tidens litterære ambitioner og etiske forventninger. Alvorligst kritik høster skandaleromanen »Huset Hansen«, da den udkommer i 1926. Og ellers er kvindesag og fri abort, prævention og seksualundervisning i skolen, og hvad der ellers rører sig i tiden, til stadighed på Jos radikale program.
Et enestående portræt
Ofte opholder hun sig i Berlin eller Wien, pengene bliver små, Vagns kritik af hendes opdragelse af deres to børn og driften af godset medfører, at hun må opgive begge dele.
I udlandet erhverver Jo Jacobsen sig så meget indblik i psykoanalysen, at hun kan påbegynde et terapeutisk virke hjemme i Danmark. Forinden har hun skrevet nogle seksualopdragende børnesange, der siger en hel del om hendes bramfri tilgang til stoffet: Til melodien til »Et barn er født i Betlehem«, skrev hun en sang, hvis første strofe lyder: »Når sædens celler iler frem/iler frem/ud fra testiklens lune gem/ak ja, ak ja/ak ja, hurra.«
Hendes tilgang til psykoanalysen er mere marxistisk, tilsat lidt spiritisme, end rendyrket freudiansk, og trods gode alliancer med psykoanalytikeren Sigurd Næsgaard og den altid beredvillige (undtagen på det forventede erotiske plan) ven, justits- og senere socialminister K.K. Steincke, dør Jo Jacobsen i alder af 78 år i 1963, som en stadigt mere ukendt, halstarrig, entreprenant og selvcentreret (må man forstå) forfatter, kronikør og foredragsholder.
Dog med usædvanlige empatiske evner - og altid parat til at hjælpe venner i nød. Og med en vedholdende evne til at vende ryggen til egne nederlag og uanfægtet at starte nye projekter.
Når det lykkes Dorthe Chakravarty at skrive Jo Jacoben frem af glemslen og skabe et enestående portræt, skyldes det nok hendes utrættelige arkivarbejde. Men det skyldes ikke mindst hendes fortrolighed med de skiftende »samtider« og kulturelle og samfundsmæssige forhold gennem hovedpersonens liv, hendes evne til samtidig at filtrere uvæsentligheder fra og - ikke mindst: Hendes forbilledlige livfuldt sikre sproglige udfoldelse.
Titel: Jo – Carlsbergfruen, der gik sine egne veje. Forfatter: Dorthe Chakravarty. Sider: 288. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.
