Forfatteren anbefaler ved bogens begyndelse den forventningsfulde læser at have et godt Frankrigs-kort ved hånden. Og det er et godt råd at følge, hvis man vil med ud i Henning Mortensens detaljerede landskaber. Men som turistguide fungerer hans affaier de cæur – som han kalder sin kærlighedsrejse – nu ikke. Her er ikke tale om en ny omgang »Turen går til...« Nok er han særdeles punktlig med detaljerne i geografien, men bogen skal læses som et essay – eller flere – om det store facetterede land.
Her er litterære læsninger fra alle hjørner af fransk litteratur fra Rabelais’ gryende og vitale renæssance-udladninger til Régine Deforges’ kogebøger. Og maden og ikke mindst vinen er udførligt beskrevet på rejsen, der også rummer vinøse stunder såvel i landskabet som på de mange café- og restaurationsbesøg. Fra Bretagne i nord til Pyrenæerne i syd, et kig ind i Provence og Toulouse og en udførlig vinrejse gennem Alsace samles sporene ofte i den lille lejlighed i det foretrukne gamle arbejderkvarter Belleville i Paris.
Tidsmæssigt følger vi dagbogen fra 2008, men med hyppige afstikkere bagud og indimellem tilbage til den nu 70-årige forfatters ungdomsrejser på cykel i 1960erne. Sammen med konen Hanne aflægges vennerne på turen besøg, museer (Frankrig har museer for de særeste ting, og det passer den finurlige krøllede rejsehjerne fortrinligt) kirker, fontæner, markeder og folkefester af ethvert tilsnit fanger hans opmærksomhed. Med et vagtsomt blik for landskabernes vekslen beskriver han f.eks. rejsen fra det lysende van Gogh-land i syd omkring Arles ind i det dramatiske Masif Central frem mod Canal du Centrals støvede og beskidte industribyer. Det er mageløst og medrivende. Og har man selv fra Frankrigs-rejser en anden tolkning af stederne, så er man altid i godt selskab med den årvågne fortæller, der også (og ikke mindst) har sans for svinkeærinder, anekdoter og bizarre hændelser.
Hele rejsen er mere velovervejet og reflekteret end Mortensens bog Bouffannel om Paris. Den gennemføres i skyggen af konen Hannes overståede, men stadig skræmmende kræftsygdom og med overvejelser, indsigter og dybder, som også er med til at gøre rejsen til mere end en lystrejse: »Nye veje krydses af de gamle. Morgendagens ruter gennemskæres i erindringen af fortidens rejseetaper, af stier, smøger, gader, lange, lysende strøg eller forvirrede færdselsårer, spor krydser spor, og verden, ja ens hele liv forvandler sig til et tættere og tættere net af vejstrækninger med gadekryds, korsveje, broer, overskæringer, blind- og omveje, rolige ture på alfarvej og heftige på de sidste etaper.
Lige nu skal vi sydpå.«
At en lystrejse også kan være en afgørende kærlighedsaffære og bane vej for nye erkendelser i hovedet og overraskende stemninger i sindet, får man et enestående eksempel på hos den belæste og fortolkende »rejsebogsforfatter«. At man udmærket kan tage sig et glas vin (eller flere) og en rabelaisk latter undervejs, fornøjer hele det omfattende projekt.
