Efter 600 hæsblæsende sider kan læseren af Carsten Jensens store og med spænding ventede Afghanistan-roman »Den første sten« ånde lettet op.
Den sidste chokeffekt er udløst, og den sidste blodsdråbe er størknet i ørkensandet. Men det betyder ikke, at freden sænker sig, og at murstensromanen så kan lægges til side eller parkeres i bogreolen.
»Den første sten« hører til de bøger, der med garanti får et langt liv. I den enkelte læsers bevidsthed. I den kommende tids diskussioner om det danske engagement i Afghanistan. Og måske også på de internationale bestsellerlister.
»Den første sten« er en kraftpræstation, gjort af det materiale, som krigslitteraturens klassikere skabes af.
Fornylig skrev Carsten Jensen et essay om krigen i litteraturen fra Homers »Illiaden« til Joseph Hellers »Punkt 22« eller Philip Caputos »A Rumour of War«.
Stoffet er vældigt, holdninger og positioner skifter, og hele paletten af temaer er stort set til at identificere i »Den første sten«: Vreden og kampens eufori. Eventyrlysten, heroismen og slagmarkens chokerende blodige realiteter. Meningsløsheden og de absurde tilfældigheder. Kammeratskabet, den gensidige omsorg og de største svigt. De moralske dilemmaer, diskussionerne om godt og ondt og spørgsmålene om tro og tvivl. Heltemod, angst og ensomhed.
Som litterær bygmester lægger Carsten Jensen sten på sten til en konstruktion, hvor en benhård og ubønhørlig logik allierer sig med uforudsigeligheden.
Et hovedærinde er fortællingens udforskning af, hvad krigen gør ved mennesker og sjæle. Det begynder virkningsfuldt nok i noget, der kan minde om en slags krigens eller soldatens uskyldstilstand:
»Da 3. deling gør sig klar til at rykke ud i ørkenen og fortsætte til Camp Price, hænger deres fragveste, rifler og udrustningstasker på dem med en ny tyngde, de ikke har kendt under træningen.
Nu er det alvor, tænker de. Håbefuldt lytter de til deres hjerters slag.«
Det store antikrigs-epos
Fra det punkt udvikler Carsten Jensens roman sig med uafvendelig konsekvens. »Den første sten« følger en flok danske soldater, der har meldt sig som frivillige til krigen i Afghanistan, fra ankomsten til Camp Price til den fuldstændige desillusion ved slutningen af det store krigs- og antikrigs-epos.
At gå i detaljer med handlingen i »Den første sten« ville være det samme som at afmontere de vejsidebomber, forfatteren har installeret langs romanens rute gennem de krigshærgede afghanske landskaber, men fra den kollektive krigsroman med de skiftende psykologiske karaktertegninger bevæger bogen sig skridt for skridt i retning af computerspillenes psykologi og særlige verdens- eller skærmbillede.
At én af figurerne i romanen har en fortid som spildesigner, er ingen tilfældighed.
Selvfølgelig er debattøren Carsten Jensens kritik af den danske indsats i Afghanistan ikke svær at få øje på i romanen med den bibelske titel, og ikke mindst danskernes manglende viden om landet, dets livsvilkår, historie og traditioner er temaer, der spilles hårdt ud.
Men det vigtige er, at »Den første sten« netop ikke først og fremmest opleves som et debatindlæg, men som en uhyggeligt effektivt skrevet og imponerende velkomponeret roman, hvor førstedelens både nuancerede og solidariske soldaterportrætter forenes med den moderne thrillers spænding og blodige gys, og hvor de moralske diskussioner og dilemmaer og de filosofiske spørgsmål foldes naturligt ud af de action-fyldte sekvenser og de mere og mere overrumplende vendinger og chokerende skift i handlingsgangen og figurernes karakterer.
En af de helt store styrker ved Carsten Jensens roman er den grundige research og det indgående kendskab til Afghanistan, som bidrager til at forankre selv plottets mest »usandsynlige« udviklinger og mest grænseoverskridende scener i en slags overbevisende virkelighedsrum af nøje iagttagne og intenst og præcist beskrevne detaljer.
Det er i summen af stærke billeder, vidende detaljer og moralske dilemmaer, at »Den første sten« vokser til en stor roman om krigen, der tager magten. Spørgsmålene rammer læseren som en klyngebombe.
Titel: Den første sten.
Forfatter: Carsten Jensen.
Sider: 614.
Pris: 350 kr.
Forlag: Gyldendal.
