En af journalistikkens helt klassiske genrer er krigs- og katastrofejournalistikken. Den har fostret nogle af branchens allerstørste navne, og den forsvinder næppe foreløbig i et ellers stærkt omskifteligt mediebillede. Tænk bare på udviklingen i Syrien, Ukraine og Gaza alene i år!
En af dansk journalistiks meste erfarne reportere på den bane er Thomas Ubbesen (født 1956), som siden 1994 jævnligt har været DRs globalt udsendte til krig, død og ødelæggelse.
I bogen »Udsendt« har han samlet 22 reportager fra rejser til blandt andet Balkan, Irak, Afghanistan, Haiti, Pakistan, og Ukraine. Alle med den fællesnævner at han rejste ind for at arbejde, mens andre flygtede ud.
Ubbesens reportager er velskrevne, holdt i en rolig, registrerende stil. Han er trænet i at være den journalistiske, objektive fortæller og har et godt blik for de detaljer, der af sig selv fortæller og har en større betydning.
Stærkest står beskrivelserne fra Balkan i 1990erne, hvor Ubbesen og hans kolleger var blandt de første til at dokumentere massakrer og krigsforbrydelser i Europas baghave: Ubbesen interviewer den serbiske krigsherre Arkan og inviteres med på patrulje. Med lovning om krigsfanger der kan voldtages. Han opdager massegrave og nedbrændte huse, hvor landsbyers mænd blev skudt og derefter brændt. Samt oplever det absurde cirkus, da CNNs mediehær rykker ind og køber en hel landsby.
De reportager står som vigtige øjenvidneskildringer fra et sort kapitel i Europas historie.
Bogen vidner om, hvor vanvittigt hårdt arbejde der ofte ligger forud for de fire minutters live-indslag i TV Avisen, vi genkender Ubbesen fra. For i en krigszone afholdes der ingen pressemøder. Kilderne kan ikke ringes hjem, og oplysningerne findes ikke i en rapport eller via en Google-søgning.
Når al struktur er afløst af kaos
Al normalitet og struktur i et samfund afløses af kaos og forvirring, når krigen eller katastrofen rammer. Og så er det op til den udsendte at få historien hjem ved at tale med ofre, skurke og helte og forsøge at stykke et tilstræbt objektivt billede af situationen sammen. Oftest under ekstremt arbejdspres med nul søvn, for lidt mad og voldsomme indtryk, der presser krop og sind.
Mest bevægende er reportagerne fra Haitis altødelæggende jordskælv i 2010. I de tekster skinner det igennem, at selv om Ubbesen formentlig er hærdet af at se så megen lidelse, har han bevaret sin medmenneskelighed og empati. Han viser respekt for de mange ofre, han møder, og imponeres over deres overskud og styrke.
Og forsøger – især på Haiti – at hjælpe, hvor han kan. Mest markant, da Ubbesen og en kollega ad flere omgange forsøger at hjælpe Ginette – en enlig mor der bor under en presenning med sine otte børn. Det går ikke som håbet, hvilket stadig i dag sidder i ham.
Det kapitel er fremragende, blandt andet fordi Ubbesen i det lader skinne igennem, at det kan være svært at slippe krigen og katastrofen. At nogle historier og mennesker gør så stort indtryk, at de følger med ham hjem.
Selv om Ubbesen foretrækker at være den iagttagende reporter, så skriver han også godt – om end kun i glimt – om, hvordan det påvirker ham som menneske at være det evige øjenvidne. Og om hvordan rejsen hjem fra en krigsreportage kan være længere end rejsen derud. Så godt, at man som læser gerne ville have hørt mere om den rejse også.
Forfatter: Thomas Ubbesen.
Titel: »Udsendt – Historierne bag 22 reportager«.
Sider: 310. Pris: 299 kr.
Forlag: Tiderne Skifter.
