»Hamlet«, »Romeo og Julie«, »Købmanden i Venedig« og »Othello«!
Sig navnet Shakespeare og titlerne på en række af verdensdramatikkens mest spillede og mest beundrede teaterstykker stiller sig i kø. De store scener og uforglemmelige skikkelser kappes om at erobre den indre teatersal: Julie på balkonen i Verona, Hamlet med kraniet i hånden eller måske lady Macbeth i vanviddets vold.
William Shakespeare (1564-1616) indtager sin selvfølgelige plads på litteraturhistoriens ultimative hitliste, og 400-året for den geniale englænders død 23. april 1616 bliver markeret over hele verden med teateropsætninger, operaer, koncerter, udstillinger og forelæsninger.
Et dansk bidrag til festlighederne er værd at lægge mærke til, fordi det fint understreger, at nok er det verdenslitteraturens betydeligste skuespilforfatter, vi mindes og fejrer, men William Shakespeare var altså også en fremragende digter, og hans sonetter hører til kærlighedspoesiens hovedværker.
Kærlighedens farverige palet
Den historie får Det Poetiske Bureaus Forlag mindet de danske lyriklæsere eftertrykkeligt om med Klassikerbibliotekets udgivelse »Shakespeare – kærlighedens digter«.
En udgave i den mest ambitiøse klassikerånd af den samlede poesi med en lærd og grundig introduktion ved oversætteren Bjarne Gertz, med de originale engelske tekster placeret side om side med oversættelserne og med henvisninger til digterens kildemateriale.
De store lidenskaber og skæbnesvangre forviklinger fra de dramatiske hovedværker er lette at genfinde i poesien, der spænder over hele kærlighedens farverige palet fra skønhedstørst, forelskelse og uskyld til jalousi, begær, forførelse og voldtægt.
Det hele er med i versfortællinger som »Venus og Adonis« eller »Lucretia« og i de 154 nummererede sonetter. Som »kærlighedens digter« går Shakespeare til de stærke følelser og kødets lyst med fyrig pen:
Mens »Lucretia« er den alvorstunge fortælling om begærets og voldtægtens tragiske følger, er »Venus og Adonis« en lysere og lettere opvisning i forelskelsens betagede billedrus og forførelsens retorik.
Som en underfundig pointe vender digteren op og ned på det traditionelle kønsrollemønster og lader Venus være den udfarende kraft, som ved sød tale søger at friste den uskyldige Adonis. Morsomt simpelthen:
»jeg være skal en park, og du min hjort./Græs hvor du vil, i dal, i bjergrig egn; /Græs mine læber! Og hvis tør for væske,/søg nedad, hvor en kilde dig vil læske!«
Men først og fremmest er kærlighedsdigteren Shakespeare altså identisk med sonetterne, der for flertallets vedkommende formodes at være skrevet i den engelske sonetfebers år fra 1592 til 1598.
116 sonetter er helliget digterens følelser for en fornem ung og lys herre, mens de resterende handler om en lidt ældre, mørk kvinde, og hvis det første forhold har træk af den platoniske kærlighed, så er forholdet til den jævnaldrende kvinde af åbenlyst seksuel karakter.
Jagten på sonetternes unge mand hører til Shakespeare-forskningens populære beskæftigelser, og mysteriet Shakespeare er langt fra løst, men til alle biografijægerne med deres bud på digterens seksualliv leverer han selv den afgørende replik i sonet nr. 121: »Nej, jeg er den, jeg er, og de, der ved/mig finder fejl, op deres egne gør;/måske jeg lige er, og de af led ...«
Fra navlepilleri til konfrontation
Introduktionen til »Shakespeare – kærlighedens digter« er omfangsrig. Bjarne Gertz gør rede for sonetformens vej til det elizabethanske England, placerer digteren i samtiden, skitserer forskellige læsemåder og karakteriserer omhyggeligt de poetiske virkemidler fra de retoriske figurer og de vilde overdrivelser til den utrættelige billedmæssige opfindsomhed.
Som læser får man rigtigt meget at vide, men som formidling af digteren Shakespeares storhed er introduktionen også tæt ved at segne under sine egne ambitioners vægt:
»Der er med andre ord tale om en ekstravertering af sonet- og hele kærlighedsdigtningens introversion. Fra navlepilleri til konfrontation. Affortryllelse af den høviske digtnings piedestaliserede kvindeikon ...«
Men at oversætte Shakespeares samlede poetiske værker er under alle omstændigheder en kraftpræstation, også selv om Bjarne Gertz nok ikke er den blandt de danske gendigtere fra V. Østerberg til Line Krogh og Niels Brunse, der mest smidigt og overbevisende skriver englænderens kærlighedspoesi ind i nutidslæserens hjerte.
Titel: »Shakespeare – kærlighedens digter«.
Forfatter: William Shakespeare. Oversættelse og introduktion: Bjarne Gertz. Grafik: Mark Tholander.
Sider: 776. Pris: 350 kr.
Forlag: Det Poetiske Bureaus Forlag.
